Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1905
Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 224
UDK: 061.5(489) Fre
DOI: 10.48563/dtu-0000009
Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet
Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF
AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PETER CASSE
27
øvrige Effekter. Under 17. Januar s. A. blev ogsaa dette
tilstaaet.
Saa fik da Kjøbenhavn i 1730 een driftig Kjøbmand
mere. Men han kom ikke som afgjort dansk. I sin
Forestilling til Kongen om Casses ovenfor nævnte første
Ansøgning synes Rentekammeret næsten at gaa ud fra,
at Flensborg ligger i Holsten, og sikkert, er det, at Casse
strax i Kjøbenhavn slutter sig til den dér værende tyske
Kirke, St. Petri Kirke; i den lader han sine Born døbe.
Da han derefter i 1740 kjøber en Bryggergaard paa Kri-
stianshavn, bliver han en Forgrundsfigur dér i den Be-
vægelse, som havde grebet den derværende tyske Menig-
hed. Kjed af kun at have en begrænset Ret til at be-
nytte Vor Frelserskirke, ønskede den at faa en egen
Kirke. Casse bliver den ene af de fire Mænd, som Me-
nigheden i den Anledning udpeger, og som i September
1749 faa kongelig Tilladelse til at forestaa den ønskede
Kirkes Bygning; de tre andre ere de to tyskfødte Mænd
Kommandørkaptajn Joh. Heinr. Dumreicher og Kjøb-
manden Agent Joh. Friedr. Wewer samt den danskfødte
Arkitekt, Oberstløjtnant Nikolai Eigtved. Det er forun-
derligt at træffe en fynsk Bondes Sön som Medlem af
den tyske Menighed, Eigtved var født i en Landsby, der
hørte under Skjoldemose. Men kan Skjæbnen have
medført en saa unaturlig Forskydning, falder Forundrin-
gen væsentlig bort overfor den flensborgske Kjøbmand.
Der var saa meget, der ikke var dansk den Gang i det
danske Rige, og ikke mindst i Kjøbenhavn. Et lille Ex-
empel er det Saltværk, som Regeringen i Tiden fra 1736
til 1741 ventede sig saa meget af; under Ledelse af Hol-
lænderen Martin van Dockum blev der opføit Bygnin-