Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1905
Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 224
UDK: 061.5(489) Fre
DOI: 10.48563/dtu-0000009
Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet
Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF
AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JOSEPH OWEN
47
etc.«. Han var med andre Ord Vinhandler en gros.
Men han syslede samtidig med andre Ting, der vise
ham som en aandeligt bevæget Mand; i 1820 udkom der
en af ham fra Tysk til Engelsk oversat Bog.
En af de höje Embedsmænd i General-Toldkammer-
og Kommerce-Kollegiet var den i Brunsvig fødte Etats-
raad, Dr. phil. C. F. v. Schmidt-Phiseldeck, der, för han
fik Ansættelse i det nævnte Kollegium, havde holdt
baade teologiske og filosofiske Forelæsninger ved Kjø-
benhavns Universitet. Han udgav i 1820 en tysk Bog:
»Europa und Amerika oder die künftigen Verhältnisse
der civilisirten Welt«, som vakte betydelig Opsigt Den
var frisindet og saa med Glæde den Udvikling, der laa
i, afr mange af Evropas gamle Fordomme afrystedes i
det unge Amerika. Bogen kom hurtigt i andet Oplag,
og den bredtes yderligere i Oversættelser paa Dansk,
Svensk, Hollandsk, Fransk og Engelsk. Den engelske
Oversættelse, der blev rost fremfor f. Ex. den danske,
besörgedes af Owen, der her udførte et stort Arbejde.
Bogen er nemlig ikke ganske lille. »Europe and Ame-
rica or the relative state of the civilized world at a
future period« tæller ikke mindre end 257 Sider, og
hvad der her særlig skal gjöres opmærksom paa, er, at
Oversætteren i et Forord siger, at han har oversat Bogen,
fordi han var greben af Lyst til at forelægge Amerika-
nerne Forfatterens interessante Billede af deres kommende
Storhed og Lykke.
Owen fulgte med i Udviklingen. Og paa Forret-
ningslivets Omraade blev han da opmærksom paa, at
man i Sukkerraffinaderierne, af hvilke her den Gang
fandtes ikke helt faa, var ved at ophøre med at bruge