Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

48 JOSEPH OWEN Oxeblod til Klaring af Sukkeret. Nu skulde der hertil bruges brændt Benpulver, og i Juli 1821 blev det der- for med dette for Öje befalet, at brændte Ben eller Benkul indtil videre skulde kunne indføres toldfrit. Her maatte formentlig være Noget at gjöre, og Owen mødte paa Pletten. Han ansøgte strax om Bevilling til at maatte oprette en Benmølle. Og at man absolut troede paa en Udvikling i denne Retning, kan ses deraf, at da Kommercekollegiet den 14. Avgust 1821 forestil- lede Sagen for Kongen, indstillede det ikke alene Owen til at faa den søgte Bevilling, men udbad sig og fik Kongens Tilladelse til at udfærdige Owens og andre, kommende Bevillinger i denne nye Industri »ad man- datum«, d. v. s. Udfærdigelsen skulde ske i Kongens Navn men umiddelbart efter Kollegiets Beslutning. Saa- ledes var det ordnet med Hensyn til en Række lig- nende, hyppigere forekommende Bevillinger til mindre Industrianlæg. Det var et Sukkerraffinaderi i Aarhus, der her i Landet begyndte at bruge Benpulver som »Clarifikations- middel«, og det synes at være Apoteker J. L. Tychsen her i Kjøbenliavn, der begyndte med at forkulle og male Ben paa sit herværende Apotek, Hjorteapoteket, dog kun i det Smaa, men nu fik Owen under 30. Av- gust 1821 Bevilling til at »brænde og præparere Ben- pulver« paa Kjøbenhavns Østerbro Nr. 128, »St. Peters- borg« kaldet ved Triangelen, og Anlæget blev i »Handels- og Industri-Tidende« hilst med Glæde. Lad det imidlertid strax blive sagt, at mange Anlæg af denne Art kom her ikke. 1823 fik Stolemagermester C. A. Rau Ret til at anlægge en Benmølle paa Nørrebro, 1826 gaves der