Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

54 JOSEPH OWEN Rd. vurderede Mølle med 6,200 Rd., og saa fik han herved desuden ligesom Lod og Del i det virksomme industri- elle Liv, der rörte sig udenfor Amager-Port, hvad han selv paa en Maade anmoder om, da han i Marts 1827 søger om at faa den samme Bomfrihed, som de andre dér liggende Møller og Fabriker havde. Her laa, foruden fire Vejrmøller paa den vestre Side af Amager-Lande vej, d. v. s. i Sundbyvester, Jacob Holms Oliemølle »Holms- lyst« kaldet med tilhørende Limfabrik og P. Petersens »Vestre Oliemølle«, hvortil snart sluttede sig Gustav A. Lindbergs Papirfabrik, medens der paa den anden Side af Vejen, i Sundbyøster, kan nævnes Jacob Holms Re- berbane »Oliegren«, Holmblads Limfabrik og Marvolie- fabrik samt noget senere Urtekræmmer C. L. Scheels Papirfabrik, ikke at tale om det længere Syd paa lig- gende Kalkbrænderi Kastrup værk. Fredens Mølle laa i industrielle Omgivelser, og Owen blev som Ejer af den dansk Industridrivende paa en ganske anden Maade end för. Aarsdagen efter, at han fik Skjøde paa Fredens Mølle, ansøgte han sammen med Studiosus F. S. Zoéga om ti Aars Eneret paa Tilvirkningen af Svovlsyre, Salt- syre, Soda, Alun m. m. Naar man læser Anordningen af 17. April 1894 om hvad der anses for tilladeligt ved Tilberedelse af Spiri- tuosa og Vin til Forhandling, faar man Indtryk af, at en Vinhandler maa forstaa en hel Del Kemi. Der er dog sikkert i saa Henseende en stor Forskjel imellem 1827 og 1894. Det er næppe ad denne Vej, at Vinhand- ler Joseph Owen blev kemisk Fabrikant. Vejen kunde snarere være gaaet gjennem det brændte Benpulvers Anvendelse først til Sukkerklaring og derpaa til Gjød-