Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

64 JOSEPH OWEN stor Opmærksomhed og den driftige Fabrikant megen Roes«. I 1836, da man raadede over Medaljer, blev Owen en af de kun syv Udstillere, der fik tildelt en Sølvmedalje, Udstillingens höjeste Belönning. Der gik Ry af hans Virksomhed. Men han vidste ogsaa at bringe den i Erindring, endog ved Smaating, f. Ex. da han ved den sidstnævnte Udstilling mødte med en Stang marmoreret Sæbe »med Tilsætning af 25 pCt. Flintesten«. Han var stadig ivrig for at være med, og den eneste Konkurrent, han paa den kemiske Fabri- kations Omraade havde, Katuntrykker F. F. Gütlich, spillede kun en mindre Rolle. Güllich havde under 5. Oktober 1833 faaet Bevilling til at anlægge og drive en Fabrik »for Tilvirkning af alle Slags kemiske Produkter, mineralske og andre Syrer samt rensede Salte«. Det 1753 oprettede Salpeterværk ved Frederiksborg, der ogsaa blev en Skedevandsfabrik, trivedes ikke. Et Ak- tieselskab, der blev stiftet i 1756 for at drive det, maatte ophøre. Ved Aarhundredskiftet kom Værket igjen paa Enkeltmands Haand, og fhv. Kaptajn i Sø- etaten Chr. Vosbein, der blev Ejer af det i 1805, fik i 1820 et nyt Privilegium for det, ligesom afskediget Pre- mierløjtnant i det borgerlige Artilleri Jens Nielsen Bach i 1830. Men derved voxede dets Betydning ikke, det spillede ingen Rolle. Alt samlede sig om Owen, og hvorledes man i det Hele tog Hensyn til ham, kan ses af en Forestilling fra Generaltoldkammer- og Kommerce- Kollegiet af Januar 1834. Kammerraad Drewsen paa Strandmøllen søgte om toldfrit at maatte indføre 1146 Pd. Svovlsyre fra Lübeck, og Kollegiet, der minder om, at Owen nu har etableret en Svovlsyrefabrik, indstiller