Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

68 JOSEPH OWEN sig for Gjødningssporgsmaalet, som han forøvrigt ser meget vantro paa: »Meget af den hele Snak om Gjød- ningsvæsenet er løs og ubegrundet, som fast alle Resul- tater af Landmandsexperimenter«. Men kunde han og Owen saaledes ikke altid være enige, savnede han dennes Breve, naar de ikke kom nogenlunde regelmæssigt. I 1837 klager han en Gang fra Paris over, at han »i den senere Tid« ej har hørt Noget fra Owen, om hvem han i et andet Brev, ogsaa fra Paris, spøgende skriver: »Owen vil altid, at jeg skal være noget Stort; det gaaer ham som en Deel af mine Bekjendte her, der ikke kan troe, at Regeringen lader mig rejse omkring for Löjer«, hvad den dog væsentlig gjorde. Men disse »Löjer« dækkede over en alvorlig Brydning, og som Tsclierning her havde sin Kamp med Regeringen, saaledes fik Owen snart ogsaa sin — paa Toldvæsenets Omraade. Som altid var Owen paapassende overfor sine Til- virkningers Forhold til Toldafgifterne. Han udførte af sine nye kemiske Produkter. I nitten Maaneder af Aaret 1834-35 var hans Udførsel 58,479 Pd. Svovlsyre, 283 Pd. Saltsyre og 942 Pd. Skedevand til Norge og Sverige, 3152 Pd. Salmiak og 1393 Pd. kulsur Ammoniak til Hamborg foruden 15,670 Pd. Sæbe til Sverige, Lübeck og Hamborg. Han mente derfor, at det var naturligt, at der ved Udførselen indrommedes ham en Godtgjörelse for den Told, han havde betalt ved Indførselen af de Stoffer, han havde benyttet til Fremstillingen af de paagjældende Produkter, og efter en forudgaaet ganske vidtløftig Forhandling med den polytekniske Læreanstalt fastslog