Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

n JOSEPH OWEN ikke benyttet, men to Aar efter søger og faar han sam- men med Hamborger-Kjøbmanden Thomas Busse et nyt Otte-Aars Patent paa at tilvirke Klæde og andre lignende uldne Töjer ved en Filtningsproces. Er mon Haabet om nu at faa den ønskede Erstatning for det Tab, Toldtarifen af 1838 havde paaført ham, paany blusset op? Efter de bevarede Aktstykker synes det dog ikke muligt at faa dette Spörgsmaal besvaret. Men givet er det, at Owen aldrig fik Fabriker paa Bröns- holmsdal, og det turde være mere end tvivlsomt, om han nogensinde har tilvirket Filtklæde. Der er ingen Tvivl om, at hele denne Toldsag i endog höj Grad har afficeret Owen. Han har paa et givet Tidspunkt haft i Sinde at forelægge den for Al- menheden i et særligt lille Skrift. Manuskriptet til et saadant er bevaret, og heri oplyses, at han efter de nye Toldbestemmelser ikke alene maatte ophøre med at ud- føre Sæbe, men at han helt maatte ophøre med at fa- brikere Soda, Saltsyre og Salmiak, og at den Tanke var oppe hos ham, om det ikke vilde være rigtigst at for- lægge Fabriken til Sverige. Men Skriftet blev ikke udgivet, Fredens Mølle blev ikke forlagt til svensk Grund, Owen kom til Ro i de nye Forhold, ogsaa uden den af ham saa stærkt søgte Erstatning, og han vedblev at være den samme virksomme danske Industridrivende som för. »Fædrelandet«, der ønsker Kjøbenhavns Fortove asfal- terede, kalder ham (i 1840) for »den Første, der her har indført Asfaltbrolægning«. Den 5. Maj 1843 fore- viser han i Industriforeningen en i Paris til hans Svovl- syrefabrik forfærdiget Platinkjedel, der havde kostet c. 10,000 Rd. Han er stadig fuld af Virkelyst, og det har