Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

JOSEPH OWEN 71 Af den fremgaar det, at Kollegiet mente at maatte holde stift paa den nye Tarif. Toldforordningen af 1838 skulde bl. A. støtte Industrien; derfor havde den helt frigivet eller væsentlig nedsat Tolden paa saadanne Fa- brikata, der vare Hjælpestoffer for den, og var Systemet, som her raadede, rigtigt, maatte den Skade, som En- kelte led derved, bæres. Af en ganske lignende Grund kunde Kollegiet heller ikke foreslaa nogen Udførsels- præmie. Men selvfølgelig saa det gjærne, at der blev ydet Owen, »denne driftige Mand«, al den Hjælp, han trængte til, og det foreslog derfor i Overensstemmelse med ham, at der ydedes ham et Laan paa 25,000 Rbd. i Fredens Mølle. Herimod udtalte dog Statsgjælddirek- tionen sig, og i en ny Forestilling af 2. Marts 1841 kommer Kollegiet da ind paa, at Owen gjærne saa, at Bygningerne paa Brönsholmsdal, hvor Staten havde til- virket militært Klæde, overlodes ham mod en billig aarlig Rekognition; han vilde dér anlægge en Filtklæde- Fabrik. Heller ikke det Forslag, som laa heri, blev dog vir- keliggjort. Den renskrevne, ja endog daterede Forestil- ling herom er indheftet mellem Kollegiets Forestillinger, men den har ingen Underskrifter, og der er ikke paa- tegnet den nogen Resolution. Sagen er af en eller anden Grund bleven stillet i Bero, livad der dog næppe har været Owens Skyld. Han beskjæftiger sig paa denne Tid meget med det saa kaldte Filtklæde. Som ovenfor nævnt fik han i Oktober 1840 otte Aars Eneret til at fabrikere dette Stof paa en af ham beskreven Maade. Haabet om Fabrikerne paa Brönsholmsdal er her aaben- bart en Drivfjeder. Da det skuffedes, blev Eneretten