Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

JOSEPH OWEN 75 1830, f 12. Decbr. 1846) og Polonia von der Pahlen (f. 19. Marts 1832, f 18. Decbr. 1864). Owen havde Ret, da han i 1838 talte om sin store Familie. Imellem 1819 og 1827 er der endda muligvis født flere Börn, der ere døde som smaa. Den oven- nævnte Fortegnelse er tagen fra den engelske Artilleri- officer C. H. Owens Bog »The descendants of the elder branch of the Cunliffes of Wycoller« (2. Udg., London, 1887), der bl. A. ogsaa oplyser, at Slægtens Udløber i Danmark »Mr. Joseph Owen of Copenhagen« i Tiden vistnok omkring 1855 havde ønsket at kjøbe det gamle Cunliffe-Eje Wycoller, hvad dog ikke lykkedes. De gamle engelske Slægtsforbindelser uddøde aldrig hos ham, hvor dansk han end følte sig, og hvor inderligt han end mere og mere knyttedes til Fredens Mølle. I 1843 erhvervede han nye Bevillinger for dens Virksom- hed som Sæbesyderi og Oliemølle, og for den fra Fre- dens Mølle udgaaende Patentgjødning slog han vægtige Slag, saaledes i 1839 mod en Bemærkning af den bé- kjendte Justitsraad S. A. Fjelstrup til Sindinggaard (Tidsskr. f. Ldøkon. VII, S. 359) og i 1844 i en længere Polemik i Berlingske Tidende (Nr. 283 flg.) med Jæger- mester F. Sehested til Broholm. Det var med berettiget Selvfølelse, at han i Ansøgningen om sit Gjødnings- patent i 1833 havde skrevet, at han ved den Gjødning haabede »at have bibragt vort Land et omfattende nyt Middel for at hjælpe til Forøgelsen af vor nationale Vel- stand«. Han nød Anseelse baade i og udenfor Landbru- gernes Kreds, og ved det første Landstingsvalg i December 1849 var det kun med faa Stemmers Overtal, at Etats-