Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

ET AKTIESELSKAB DANNES 85 tile Industriforenings Formand, Grosserer H. L. Dan- chell, ham Ordet. Men Owen appellerede Afgjörelsen til Forsamlingen, og da den erklærede sig for, at han skulde tale, oplæste han, der helt sluttede sig til Drew- sen, forskjellige Breve, han som Medlem af den nedsatte Komite havde vexlet med Fagmænd i England, og som alle varslede Selskabet en sørgelig Skjæbne, hvis det vilde gaa i Indbydelsens Spor. Men det skulde det. Man vilde ikke høre de varslende Røster. Dhrr. Grosserer Danchell, Lektor Wilkens og Candidat Orla Lehmann bleve valgte til at føre Selskabet frem, fremad til dets fuldstændige Ruin. Det kom aldrig til at give en Skilling i Udbytte, end mindre henved 40 pCt. p. a., som Grove havde beregnet; den 13. April 1850 blev der gjort Exekution hos det. De industridrivende Aktieselskabers første Æra her i Landet var ikke lykkelig. Selskaberne maatte op- høre med storre eller mindre Tab; saaledes gik det alle de af »den merkantile Industriforening« startede Sel- skaber foruden endnu en Del andre, f. Ex. Det danske Silkeselskab, Grosserer Baches og Professor Scharlings Dampvaskeri, Orlov Andersens Hörberedningsanstalt paa Brönsholmsdal, Vandkuretablissementet ved Maglekilde i Roskilde o. s. v. Hvad der blev staaende af saadanne ældre og nyere Selskaber var dels nogle til forskjellige Lav knyttede Aktieselskaber, Kongens Bryghus (fra 1808), Det forenede Kunstflids-Møbelmagasin (1818), Snedker- mesternes Finerskjæreri (1828) og De forenede Maler- mesteres Farvemølle (1843), dels det noget særligt stil- lede Mineralvands-Selskab Rosenborg Bröndanstalt (fra 1831), som det forøvrigt i Begyndelsen gik meget smaat