Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØBENHAVN HAR ENERET. Indførsel af hollandsk Sæbe, der stadig fandt Sted, og her sigter Rodenburg særlig en Urtekræmmer, der havde Bod paa Nørregade, Gert Zachariassen. Sæben synes væsentlig at blive ført til Helsingborg, Landskrone og Malmø, hvorfra den saa om Natten bragtes til Kjøge. Det synles hverken Røper eller Rodenburg om, og i Kristian IV’s Resolution af 13. Februar 1()21 blev det da ogsaa udtalt, at Gert Zachariassen og Enhver, der handlede imod det givne Privilegium, skulde tiltales; men’ løjes der til, det skulde Hans Røper ogsaa, hvis han ikke helt opfyldte sine Forpligtelser. Del er, som om der stadig er nogen Tvivl overfor hans Præstationsevne. Men Rodenburg er utrættelig. Han indbringer strax efter en ny Memorial. Nu foreslaar han, al Kongen skal udnævne en Kørmester (Vrager), der skal stemple de I ønder med Røpersk Sæbe, hvis Indhold befindes godi, med Kjøbenhavns Vaaben, ganske som Kørmesterne i Amsterdam indbrænde Tønderne dér med Amsterdams Vaaben; at Røper skal have Ret til at sætte sin Pris op til fem Skilling Pundet, samt at hans Privilegium skal udvides til ogsaa al omfatte \cinc 11 c Isi n )o] Landskronc og Malmø. Herpaa falder der Resolution den 23. Marts 1621. Kongen er villig til at ud- nævne en Kørmester, Røper maa forhøje Prisen, men Spørgs- maalet om Privilegiets Udvidelse til de skaanske Byer udsættes, til man faar A ished for, at han virkelig kan forsyne dem.1 Den ovenfor nævnte Tvivl er stadig tilstede, og da Kristian IV den 15. Avgust 1621 udnævner fire kjøbenhavnske Borgere til at »granske og forfare«, om hans Sæbe er en god Kjøbmands- vare, begrundes det med, at der er indkommet adskillige Be- sværinger og Klagemaal over ham. Kongen skal i et Brev have sagt, at den »stinkede efter Tælle«, og sikkert er det, at Aaret efter er det Hele forbi. Under 25. April 1622 skriver Kongen til Borgemester og Raad i Kjøbenhavn, at det nu staar alle Handlende frit al indføre og sælge Sæbe. Det Røperske Pri- vilegium var med andre Ord bortfaldet, hvad Kongen dog ikke var glad ved, ti han opfordrer Magistraten til med Flid at undersøge, om der ikke skulde findes En dér i Byen, »som saadant Haandværk med Sæbe at syde vilde antage og den Fordel nyde, som ellers Fremmede dennem fratager «2 11
Søg i bogen Download PDF