Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØBENHAVN HAB ENERET. Holland spiller en Rolle i det første, forgjæves Forsøg paa at faa et dansk Sæbesyderi i Gang, og delle Land kommer atter og atter igjen i de følgende Forsøg. Den Næste, der opretter et Sæbeværk her i Landet, selvfølgelig i Kjøbenhavn, er en født Hollænder ved Navn Herman Jäger.’ For sig og Arvinger faar han under 25. November 1660 ti Aars Eneret til at gjøre Sæbe i Kongens Riger, og det udstædte Privilegium tilsiger ham des- uden toldfri Indførsel af de Raamaterialer, han behøver, nemlig Polaske, Hampefrø, Roefrø og Kaalfrø eller Olie, presset al disse Frøsorter, toldfri Udførsel af den paa hans Syderi frem- stillede Sæbe og Sikkerhed for, at ingen fremmed Sæbe i Pri- vilegiets ti Aar faar Lov til al komme toldfrit ind i Landet. Han er imidlertid ikke tilfreds med disse Begunstigelser. Aaret efter fritages han og hans Mestersvend endnu for alle borger- lige Bestillinger saml for Indkvartering, og endelig tilsiges der ham i 1662 Bel til med Familie og Domestiker al bo og bygge paa Kristianshavn »udi al I-1 rihed«, med Ret for ham til al mulig Handel i Stort og Smaat, ja, med Ret til ikke at staa under Stedets sædvanlige Domstol; han skulde kun kunne stævnes for Kongens Ilofret. Man faar derved el tydeligt Indtryk af, hvilken Vægt der blev lagt paa det paagjældende Sæbesyderis Oprettelse, samt af al Jäger ganske sikkert har været en fordringsfuld Mand. I 1662 fik han sil Sæbeværk i Stand ude paa Kristianshavn, i Strand- gade (nu Nr. 26), men under Forarbejderne maa han være raget uklar med Borgemesteren dér. Kristianshavn var den Gang en selvstændigt bestaaende By. lian var bleven »impor- tunirt« af ham, og saa klager han til Kongen herover. Da han ikke kunde Dansk og altsaa ikke havde kunnet læse det ham oprindeligt givne Privilegium, var han fejlagtigt gaaet ud Ira, at han ved det var »eximirt« fra al staa under Krislianshavns Borgemester og Raad. Herom androg han da nu, som \i ovenfor have set med god Virkning, og saa androg han des- uden om et Indførselsforbud mod al fremmed Sæbe med l ud- tagelse af den fra Amsterdam, og ogsaa heri blev han løjet. Forbudet kom i en Forordning af 8. Juli 1662, og under 25. Marts 1(163 udkom der en ny Forordning, der kraftigt vær- nede om alle hans mange Rettigheder. I den hedder det da 12