Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
K.JØ BEN HAVN HAB ENERET. kunde gjøres paa Syderiets Grund; Kørmesterens Betaling for at vrage og brænde en Fjerding blev nedsat fra fire til tre Skilling, og saa skulde han endda selv holde sig med de nød- vendige Brændejern; i en indgiven Ansøgning havde de vist, at Kørmesterne i Amsterdam og Mønnichedam nød en mindre Betaling end Kørmesteren her. Og endelig fik de Ret til selv- stændigt paa de forskjellige Toldsteder at have Indseende med, at ingen fremmed Sæbe blev indført. Her er lutter Fremgang at notere, saaledes som det kan ses af en Indskrift, der sattes paa deres Sæbesyderi: »König!. Mayst. privil. Seifensiederei- werch in dem Swartzen Han. Gottes Segen macht reich ohne Arbeit. Assessor Hans Nielsen. Stads Capitain Lorenz Kreyer 1692.« Snart herefter maa imidlertid Hans Nielsen være død; da der i 1693 opnaas Skattefrihed for Oliemøllen i Bastionen ved Kristianshavns Vold, ejes den og Sæbesyderiet af Hans Nielsens Enke Kirsten og Lorentz Kreyer, der yderligere ved en Kontrakt af 4. Maj 1700 gjøre denne deres Sæbeforretning til en Slags Fideikommis for deres Arvinger paa begge Sider.1 Denne Kontrakt er et ganske ejendommeligt Aktstykke, en hedt lys Idyl i Industriens ellers saa stridige Verden. Under- skriverne, Kirsten sal. Assessor Hans Nielsens samt Indvaaner og Handelsmand i Kjøbenhavn Lorentz Kreyer — han var forøvrigt desuden baade Stadskaptajn og en af Byens toog- tredive Mænd — fortælle her, at de (rettere Kreyer og Hans Nielsen) »for nogle Aar siden i Jesunavn haver begyndt og indrettet et fælles Sæbesyderi og Oliemølleværk, som næst Guds Hjælp og vores derpaa anvendte Flid, Umage, Omkostning og sorgbærende Tanker er kommen i Gang og fuldkommen Brug og begge Værker hidindtil uden al Misforstand, Tvist eller Uenighed imellem os ((hid være æret) under en god Harmoni sig haver fremmet og fortplantet«, og saa ønske de, at »samme Værker efter vores dødelige Afgang imellem begge vores Børn og Arvinger skal forholdes som et sikkert Middel, hvorved Enighed og Samdræ£tii>hed imellem dem kunde stiftes og con- serveres«. Værkerne, som med Inventar ansatles til en Værdi af 11,000 Rdlr., skulde uden Hensyn til, hvad de to Stiftere forøvrigt efterlode sig, staa som en særlig Indretning tilhørende deres samtlige Arvinger i Fællesskab, men stadig styret af kun