Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØ BEN HAVN HAB ENERET. Værkerne højst tage fem Sietdaler og for en Fjerding Tran- sæbe højst tretten Mark. Og ogsaa i anden Henseende paa- lægger Forordningen de (o privilegerede Sæbeværker Forplig- telser. De skulde indrettes saaledes, »at de for Ildebrand kan være forvarede«, og de Raaprodukter, de brugte, skulde være fremstillede i Kongens Kiger. Det fordres med Hensyn til den Tran, som de behøvede, og hvad Olien angaar, skulde de den »paa deres egne Oliemøller her lade slaa«. De skulde være forpligtede til at kjøbe All, hvad der tilbødes dem af inden- landsk Hør- og Hampefrø, til de Priser, Koinmercekollegiet hvert Aar ved Juletid skulde fastsætte, og hvad de forøvrist maatte bruge af Hamp-, Hør-, Roe- og Kaalfrø samt Potaske fra Udlandet, skulde de ingen Told betale af. Det er Tidens hele industrielle System, vi her have for os, og naturligvis maatte det følges af Sæbeværkerne, saa meget mere som Hans Nielsen, der var Medejer af Sæbesyderiet i Magstrædet, paa denne Tid selv var Assessor i Kommerce- kollegiet, han havde været det vistnok fra 1680. Det er da nu ogsaa dette Sæbeværk, der afgjort gaar i Spidsen. Umiddel- bart efter Emanationen af Forordningen af 21. Februar 1682, er Assessor Nielsen og Lorentz Kreyer ude efter at faa en Plads, hvor de kunne opføre en Oliemølle. De faa en saadan i Bastionen Enhjørningen (Bulværket Enhorn) ved Kristians- havns Vold, og allerede den 30. Oktober 1683 opnaa de cl For- bud mod enhver Indførsel af Lin-, Roe- og Hampeolie til Kjøbenhavn fra fremmede Steder. Forbudet siger, at deres Oliemølle er saaledes indrettet, »at derpaa saa stor en Kvantitet af Li nolie, Roeolie og Hampeolie skal kunne slaas, som ej alene de tvende Sæbesyderier her i Staden og Kristia nshavn, men endog den ganske Stad skal kunne forsyne«.1 Forord- ningen havde vundet en Sejr, Systemet virkede under den nye Embedsmand, Kørmester Strange Helmer, der i Januar 1683 fik en udførlig Instrux.2 Og Syderiet i Magstræde med sin Oliemølle i Kristianshavns Vold gik stadig fremad. Den 18. Januar 1687 fornyedes dette Privilegium for femten Aar, endda med cl Par Forbedringer. Assessor Nielsen og Lorentz Kreyer fik Ret til at holde deres egen Bødker, saaledes al alle de Tønder, de brugte, herefter 16
Søg i bogen Download PDF