Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØ BEN HAVN HAR ENERET. Andreas Pumpe var afgaaet ved Døden, efter først at have været bankerot, og saa havde højbaarne Hr. Ulrik Frederik Gyldenløve, der havde laant ham Penge, taget Værket til sig. 167/ vai Pumpes Privilegium formelt blevet overdraget den nye Ejer med Ret til »igjen at transportere det til hvem hannem godt synes«.1 I)d Kiistian \ i Februar 1670 besteg Tronen, fremkom der lim ligi efter et ganske vægtigt, anonymt Dokument, der hen- vendte sig til ham med en Række Reformforslag, der, hvis han virkeliggjorde dem, skulde gjøre ham til »den lykkeligste, mægtigste og berømmeligste Herre«. Et Afsnit i denne saa- kaldte »fyrstelige Tankering« bærer Overskriften »Om Pugets I oibediing og aai lige Intraders Tiltagelse«, og her ivres stærkt mod alle Monopoler, som kaldes »de Trafiqverendes Ruin«, hvilket nærmere godtgjøres ved bl. A. at henvise til de davæ- rende Sæbefabrikationsforhold. Det hedder: »Tilforn da her blc\ Sæbe indført, da bekom Eders Majestæt aarligen nogle I usinde Rigsdaler til Told af Sæbe, og man kjøbte god Sæbe 10 Procent bedre Kjøb, saa at Ingen har haft Gevinst af samme piivilegerede Sæbehandel uden Herman Jäger alene og hans 1 ation, som særlig har haft sin visse Recompense, Eders Maje- stæt derimod mistet sin fold, Indvaanerne stinkende Sæbe mere end dobbelt betail, ja mange fattige, enfoldige Folk der- ved bragt i Bekostning og Ruin.«2 I det Store og Hele ere disse Forslag afgjort ikke bievne fulgte, men den Kritik af det Besinnende, der ligger bagved dem, kan dog have spillet en Rolle. Og som vi have set, ændredes Forholdene paa Sæbe- fabrikationens Omraade i alt Fald noget, men da Forordningen al 21. Februar 1682 endelig fæstner dem, er Alt ganske som før. De to Sæbesyderier gjøres eneberettigede for ti Aar, Alle skulle kjøbe det Produkt, de frembringe, ingen fremmed Sæbe maa i Kongens Riger indføres.3 Men selvfølgelig paalægges det Værkerne at lave god Sæbe, og til al vaage herover skal Magistraten udnævne en dygtig hørmester, der skal vrage Sæben og brænde Tdnderne »med det danske Tegn, nemlig de tre Løver«, først saa kunde den forsendes, fri for »Told og andre linposter«, men ikke til en hvilken som helst Pris. For en Fjerding Oliesæbe maatte 15
Søg i bogen Download PDF