Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
K.J OBEN HAVN HAR ENERET. Udfaldet af Avktionen blev, at en Mand ved Navn Andreas Pumpe fik det Jagerske Sæbesyderi, men uden den gamle Ene- ret og uden toldfri Indførsel af Ranrnaterialer. 1)h han i 16/2 med Henvisning til, at han vil bringe Sæbeværket »til sin Per- fection, saa at Olien dertil her i Landet kunde gjøres«, beder om fem Aars Eneret, faar han og det først under 18. December 1673 et Privilegium, hvis væsentligste Begunstigelse er, at han i fem Aar maa slippe med i Told at betale kun een Procent af Værdien af de Raamaterialer, han indfører. Senere skulde han betale den fulde Told, og Privilegiet siger ligefrem, at der vil blive givet Tilladelse til endnu et Sæbesyderi, saaledes som det ogsaa skete Anret efter. Under 8. Avgust 1674 fik Kræm- merne Hans Nielsen, Jakob Nielsen og Lorentz Kreyer med Interessenler det fornødne Privilegium, for hvilket de forøvrigt maatte betale 300 Rdir.1 Men nu kom et ganske forunderligt Mellemspil. De forsigtige Kræmmere, der nok vilde have et Sæbesyderi, eftcisom del, som de sige, var »en fornem Næring«, 1 ori vrede sig ikke, og da den skaanske Krig udbrød i 1675, synes de helt at have udsal Oprettelsen af det dem bevilgede Værk. Men saa kommer der en Mand hjem fra Holland ved Navn Peter Ludwig, og da han ser Situationen, anlægger han uden at bryde sig det Mindste om hverken Privilegier eller Avtoriteter et Sæbesyderi, som han Irods Indsigelser og Processer bringer saa godt i Gang, at han, da Kræmmerne med deres tomme Privilegium i Haan- den tror det rigtigt at henvende sig til ham, fordrer 1500 Rdir. en Gang for alle og 500 Rdir. i aarlig Afgift for at afstaa del. Han tager Munden godt fuld, ti Kommercekollegiet, der kuler Værkel besigtige, mener, at del ikke har kostet ham over 1200 Rdir. Saa har han vel ogsaa faaet noget Mindre lor det, men solgt det har han sikkert og vistnok til Kræmmerne, saa- ’ ledes at det Sæbesyderi, som Dhrr. Hans Nielsen og Lorentz Kreyer snart efter siod i Spidsen for i Magstræde i »Den sorte Hane« (nuvær. Nr. 9 og Nybrogade Nr. 22), formentlig er det, som Peter Ludwig havde anlagt, og som nu sammen med Sæbesyderiet paa Kristianshavn nærmere omtales i en For- ordning af 1682. Værket i Strandgade havde ogsaa skiftel Kjer og var i Mellemtiden kommet paa endog meget line Hænder. 14