Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
K J 0 B E N H AV N HA B E N E R E T. maa det dog ikke være gaaet ham. 1687 fornyes hans Privi- legium paa femten Aar ganske som Hans Nielsens og Lorentz Kreyers, og han faar nu ogsaa sin egen Oliemølle, til hvilken han faar Plads i en ny Bastion ved Kristianshavns Vold, Sophia kaldet. Meget længe nød han imidlertid ikke godt af, hvad lian herved opnaaede. I et ynkeligt Brev af 8. Maj 1699, som han underskriver med rystende Haand, fortæller han, at han er hjemsøgt af stærk Skjørbug og Vattersot, han forudser sin Død og ansøger derfor om, at hans afdøde Hustrus Søstersøn, Johan Behrmann, paa hans mange smaa »moderløse« Børns Vegne maa faa Lov til at fortsætte hans Virksomhed. Under 26. Maj gives Tilladelsen1. Da er Peder Hansen Qvist død, og med ham, som vi skulle se, væsentlig ogsaa hans Sæbeværk; Interessen samles nu om lians Sæbemester, Hollænderen Rolf Albertsen Hoogkerk. Den femtenaarige Eneret, der 1687 var given Sæbesyderierne i Kjøbenhavn og paa Kristianshavn, udløb i 1702, ogi Decem- ber 1701 indgav da den nævnte Hoogkerk en Ansøgning om at maatte anlægge et tredje. I elleve Aar havde lian været Mester ved Peder Hansen Quists Sæbesyderi, og derefter havde han tjent Formynderen for den Afdødes Børn, men nu vilde han gjærne have sin egen Virksomhed, og Regeringen imøde- kom strax hans Ønske. Under 3. Januar 1702 faar han den ønskede Bevilling (il for sig, Interessenter og Arvinger al maatte anlægge et Sæbesyderi og en Oliemølle paa Kristianshavn; han maatte ikke sælge Sæben dyrere end de to andre Syderier, skulde lade sin Sæbe vrage af Kørmesteren, maatte holde egen Bødker o. s. v. Det Hele er ganske, som vi kjende det fra de tidligere Privilegier, paa eet Punkt nær. I sin Ansøgning havde Hoogkerk tilbudt at ville betale Told og Konsumption af sine Raamaterialer, og det fik Betydning for alle Sæbesyderierne. Under 22. November 1701 udkom der en Forordning, der i Meget er en Gjentagelse af Forordningen af 21. Februar 1682, men dog havde nogle nye Bestemmelser og heriblandt den, at Sæbesyde- rierne fremtidig skulde betale Told af, hvad de til deres Olie- møller behøvede fra Udlandet af Hamp-, Hør-, Roe- og Kaalfrø.2 Nu havde Kjøbenhavn tre Sæbesyderier, men længe varede del ikke. Det Hansen-Quistske Værk havde ingen Livskraft 19