Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØBENHAVN HAR ENERET. længere. Det sygnede hen og ophørte efterhaanden. 1712 fore- slog Magistraten at indlogere svenske Fanger i del ledigt stau- ende Sæbesyderi i Strandgade1. Men 1719 var der tre Sæbe- syderier igjen. Sæbemester Rolf havde i 1702 ikke magtet al oprette sit Sæbesyderi ved egne Midler. Han havde faaet en Associé i Urtekræmmer Hans Bøchmann, men da denne døde, synes Hoogkerk at have villet trænge den efterlevende Enke, Marie Jensdatter Riber, ud af Kompagniskabet, hvad der førte til en hidsig Kamp. Hans Bøchmanns Efterleverske, der sad med sex uforsørgede Børn, forsvarede sig nemlig tapperi. Sagen blev først paadømt af kongeligt udnævnte Kommissarier og derefter af Højesteret, og Resultatet blev, al Hoogkerk maatte kule sig udløse2. Men ikke saa snart var det kom mel dertil, før han (i Avgust 1718) indgav en Ansøgning om for anden Gang at maatte oprette el nyt Sæbesyderi. I den gjør han sig til af, at det er hans Skyld, al Kongen siden 1704 har nydt nogle Tusinde Rigsdaler i Told og Konsumption af de Baa- materialér, som Sæbesyderierne tidligere havde kunnet indføre toldfrit, og saa gjør han endvidere gjældende, at da Tolden m. m. for en Ahine (ca. 160 Potter) Olie er to Rigsdaler, men for en Læst Frø, hvoraf der kan slaas mindst tre Aluner Olie, kun nitten Mark to en halv Skilling, vil det være til Hans Majestæts Indtægters Forøgelse, at der indføres Olie istedenfor Frø, hvorfor han ansøger om at maatte lade det være nok med at oprette et Sæbesyderi uden Tilføjelse af nogen Oliemølle. Men herimod rejses der stor Modstand. Kommercekollegiet gjør med Styrke gjældende, al de Raa- materialer, som kunne forarbejdes her i Landet, ikke bør ind- føres andensteds fra, og at Oliemøller altid ere bievne ansete for et nødvendigt Grundlag for Sæbesyderierne. Kollegiet er absolut imod, at Hoogkerk skulde faa Lov til al slippe fra at anlægge en Oliemølle. Men navnlig ere Ejerne af de to existe- rende Sæbesydericr i Bevægelse, det er Maria sal. Hans Bøch- manns, Admiral Peter Råben og Justitsraad, Højesteretsassessor Lorentz Kreyer, og den Sidste underskriver ikke blot paa egne men ogsaa paa sal. Abraham Lehns Børns Vegne, hans Søster havde været gift med den nævnle velhavende og indflydelses- rige Kjøbmand, der var død 1709. Der blev skrevet lange og 20
Søg i bogen Download PDF