Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØ BEN HAVN HAK ENERET. kraftige Indlæg, i hvilke det hævdedes, at de to bestaaende Sæbesyderier vare tilstrækkelige. De kunde forsyne ikke alene Kjøbenhavn, men hele Danmark, ja Norge med; det gjorde Intet, at Sæbesyderiet i Bergen var øde, og at Sæbesyderiet i Kristiania var i slet Stand. Et tredje Sæbeværk i Kjøbenhavn behøvedes aldeles ikke. Hvad dernæst den ansøgende Hoog- kerk personlig angik, fortjente han absolut ingen Begunstigelse. Han var el uroligt, egenraadigt og egensindigt Menneske, hvad han noksom havde vist overfor sin Kompagnon, Maria sal. Bøchmanns, hun havde ikke maattet bekomme fra sil eget Værk saa megen Sæbe, som hun behøvede til sin Husholdning end sige til sin Krambod. Hoogkerk tænkte ikke paa Sam- fundets Vel, han havde ganske særlige, uheldige Hensigter. Paa sin tidligere Oliemølle havde lian nægtet at slaa Linolie, hvor- ved han fremtvang, at Byens Malere »forgangen Aar« søgte om Frihed til al indføre denne Olie, og nu arbejdede lian i samme Retning ved at ville have Ret til at anlægge et Sæbeværk uden tilhørende Oliemølle. Han var en født Hollænder og gik ud paa at berige sig selv og sine Landsmænd, der gjærne saa, at »slige Varer« forskreves fra dem de danske Manufakturer til Skade; det var jo noksom bekjendt, med hvilken Misundelse de havde søgt at faa de danske Olie- og Sæbeværker i Bund og Grund ødelagte, »hvortil denne Mand paa saadan en Maade kjendelig kunde hjælpe dem.«1 Hvad det kom an paa, var naturligvis at faa sagt alt det Slemme, der blot paa nogen Maade kunde siges om Hoogkerk. Det kan da ogsaa se ud af Noget, naar det antydes, at han arbejdede i hollandsk Interesse, li Holland var officielt opmærksom paa disse Forhold. Da Hoogkerk havde faaet sit første Sæbesyderi i Gang, var Admiral Raben og Lorentz Kreyers Enke strax ude med en Klage over de strænge Tider, og særlig klagede de over, at Hollænderne indførte altfor megen Olie; de ønskede el Forbud mod Indførsel af Lin-, Hampe- og Roeolie. I den Anledning skrev Rentekammeret til Kommercekollegiet, og Kol- legiet oplyste nu i en længere Skrivelse, at et saadant Forbud var blevet givet i sin Tid ved Forordningen af 30. Oktober 1683, men ved Toldforordningen af 21. Marts 1691 var det blevet forandret til en Toldafgift af 2 Rdlr. pr. Ahme, og efter Trak- 21
Søg i bogen Download PDF