Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØ BEN HAVN HAB ENERET. med andre Ord ingen Rolle her. Men Forsøg i saa Henseende blev der dog gjort. Den Sæbemager Steffen Rosel, der fik Borgerskab i Kjøbenhavn 1691, har sikkert nok lavet denne Sort Sæbe. Men hans Virksomhed har næppe været af Varig- hed. Da de to tyske Sæbesydersvende Joh. Gottlieb Exner og Joh. Chr. Höficken i 1746 søge om at faa Lov til at oprette en Fabrik for hvid Sæbe i Kjøbenhavn, sige de, at Byen ingen saadan har, og da den Reformerte Johan Bonte i 1753 frem- sætter en lignende Ansøgning, vil han endda have erfaret, »dass allhier keine weisse Seifensiederey jemahls gewesen.« Dette er sikkert ogsaa rigligt, naar der tænkes paa en virkelig Fabrik for, hvad der den Gang ofte kaldtes Magdeburger- eller lybsk Sæbe, men ellers ikke, ti en Magistratserklæring af 1750 siger, at endog Mange vare beskjæftigede med her at lave hvid Sæbe i det Smaa, og den giver videre den karakteristiske Op- lysning, at der ikke dertil behøvedes noget Privilegium, blot et almindeligt Borgerskab.1 Da de ovenfor nævnte lo Sæbesydersvende ligesom ogsaa Johan Bonte lægge Vægt paa, at de ere ziinftmæssigt oplærte, skal der nedenfor (se Bilag 1) aftrykkes cl Aktstykke, der giver nogen nærmere Oplysning om de tyske Sæbesyder-Lavsforhold paa denne l id. De tyske Sæbesydere vare i Lav sammen med Lysestøberne. I 25