Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PROVINSERNE KOMME MED. Medens det første kjøbenhavnske Sæbesyderi oprettedes alle- rede 1616, varede det en Stund, inden nogen anden By i den danske Konges Riger fik en lignende nyttig Indretning. Og den By, der som den første fulgte i Kjøbenhavns Spor, var det fjærne Bergen, hvor Kjøbmanden Jørgen Thormøhlen i Slutningen af det syttende Aarhundrede udfoldede en mærkelig stor Virksomhed. Men derfor udnævnte Kristian V ham ogsaa (16(31) til Kommercedirektør for Norge. Han var imidlertid mere end Kjøbmand. Han arbejdede ogsaa for at skabe indu- striel Bevægelse i sin Fødeby og skaffede sig i den Anledning fra 1680 til 1684 en Række Privilegier, der omfattede saa godt som al mulig Fabrikvirksomhed lige fra et Uldentmanufaktur til et Garveri, fra et Hattemagcri til en Krudtmølle. Af størst Betydning var dog sikkert hans Reberbane, hans Saltkogeri og lians Sæbesyderi. Under 29. Avgust 1682 fik han ti Aars Eneret, fra Paaske 1683 at regne, paa at anlægge og drive et Sæbe- syderi i Norge; Stedet, hvor han anlagde det, blev naturligvis Bergen.1 Og i nogen Tid ud over Eneretsaarene vedblev det at være Norges eneste. Først under 17. Januar 1712 fik en anden driftig Nordmand, Admiralitetsraad Gerhard Treschow Ret til at anlægge et Sæbesyderi og en Oliemølle udenfor Kristiania, hvor han all havde en Papirmølle og en Krudtmølle. Sæbe- syderiet anlagde han sammen med sin Broder Mads Jensen Wiel, Negotiant paa Strømsø, og da Admiralitetsraaden døde i 1722, gik det helt over til Slægten Wiel? Intet af disse Sæbeværker kom dog til at spille nogen synder- lig stor Rolle. Sæbesyderiet i Bergen omtales i 1719 (se ovfr. 26
Søg i bogen Download PDF