Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PROVINSERNE KOMME MED. S. 21) som øde og Sæbesyderiet i Kristiania som værende i slet Stand. Skjøndt den norske Sæbe havde Ret til fri Indførsel i Danmark, ligesom den danske i Norge, betød de norske Sæbe- syderier Intet for de kjøbenhavnske. Det er Ejerne af disse, der 1719 gjøre opmærksom paa de norske Sæbeværkers daar- lige Tilstand. Overfor dem følte de sig trygge. De skræmmes først op i Frygt for Konkurrence, da Ejeren af Buderupholm mellem Hobro og Aalborg, Thøger Benzon, i 1737 søger om Ret til paa sin nævnte Gaard at anlægge en Oliemølle og et Sæbesyderi. De udtale sig ivrigt for, at Ansøgningen bør af- slaas, og det varede da ogsaa meget længe, før det ønskede Privilegium blev givet, men — det konkurrerende Anlæg hin- dredes ikke derved. Det var Regeringens ivrige Opfordringer til at støtte og fremme indenlandsk Fabrikindustri, der havde givet den ade- lige Proprietær Lyst til at indrette en Vandmølle paa sin Gaard til Oliemølle og supplere den med et Sæbesyderi; naturligvis haabede han paa, at han i denne Fabrikvirksomhed maatte blive eneberettiget for Nørrejylland, og energisk som han maa have været, tog han strax fat paa Anlæget uden at afvente Resultatet af den indgivne Ansøgning. Vandmøllen fik fem Par Stamper, og Sæbeværket byggedes; der pressedes og syde- des, og det skjøndt det ønskede Privilegium stadig udeblev. 1740 klagede Thøger Benzon over, at han nu paa tredje Aar arbejdede med bundne Hænder. Men dog vare Forholdene ikke ringere, end at han godt kunde faa en Kompagnon, nemlig Kjøbmanden Cordt Trap i Aalborg. Rentekammeret havde Betænkeligheder overfor en Oliemølle paa Landet, hvor der ingen Toldbetjente var; det kunde give Anledning til, at frem- med, indsnegen Olie fra den kunde blive tilført Sæbesyderiet som indenlandsk Olie; men man vilde dog tilstaa ham et Olie- mølle-Privilegium, naar han vilde lade Sæbesyderiet fare. Her laa altsaa Vanskeligheden, her var Anstødsstenen, og da han ikke vilde slippe Sydériet, bleve hans stadig fornyede Ansøg- ninger atter og atter henlagte i Kommercekollegiet, een Gang med følgende Bemærkning til Journalen: »Dette bliver en Gang for alle at henlægge, thi som man hannem nu 3de Gang haver svaret, at man sig derudi ikke kunde indlade, saa skal det 27
Søg i bogen Download PDF