Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PROVINSERNE KOMME MED. dermed have sit Forblivende.« Men desuagtet indgik han med en ny Ansøgning, det var i November 1745, og nu — gled Sagen! Under 12. Maj 1746 fik han endelig det Privilegium, som han havde ansøgt om fra 1737, altsaa i siger og skriver ni Aar, men nogen Eneret for hans Sæbeværk indeholdt det ikke.1 Man staar forundret overfor den langvarige Modstand, som efter de, iøvrigt mangelfuldt, bevarede Aktstykker ikke ret kan forstaas. Men saa meget er sikkert, at de kjøbenhavnske Sæbe- syderier stadig ere paa Post overfor ham. Ogsaa hans sid- ste Ansøgning imødegaas af dem. Hans Anlæg er dem præ- judicerligt, det er ulovligt, de ville lægge Sag an imod ham o. s. v. Og man kommer uvilkaarligt li! al tænke paa, om vi ikke her staa overfor en Kamp mellem lo hver for sig ganske formanende Interessekredse, en Godsejerkreds, der vil have Ret til at udnytte sine naturlige Hjælpemidler, i dette Tilfælde en tilstedeværende Vandkraft, og en Del til Søetaten knyttede Em- bedsniænd, der ønske at bevare et godt Akliv, Magstrædets Sæbesyderi i »den sorte Hane«, uden Konkurrence udenfor Kjøbenhavn. Højesteretsassessor L. Krcyers Enke, Anna Kri- stine Judichær, giftede sig anden Gang med Schoutbynacht Fr. Güntelberg, og hendes Broder, Kaptajn N. P. Judichær, ægtede Elisabet Lucie Kreyer, medens en ældre Brodér til Schoutbynacht Güntelberg var gift med en Datter af den oven- for S. 20 nævnte Admiral Raben. En saadan Kreds kunde nok skabe Modstand mod en lige opdukket, ny adelig Familie. Sønnerne af den i 1715 afdøde Kommerceraad og Assessor Hans Sørensen Benzon til Juellund, Sohngaardsholm, Vester- ladegaard og Kjellerup bleve adlede i 1717, og en af dem var den ovenfor nævnte Thøger (f. 1696, f 1750), der 1728 kjøbte Buderupholm og ogsaa en Tid ejede Sohngaardsholm; Moderen var Elisabet de Lasson.2 Thøger Benzon maa afgjort have været i Besiddelse af en ikke ringe Grad Uforknythed i Forbindelse med megen sej Udholdenhed. Og tilsidst førte han da ogsaa Sejren hjem. Der synes at være indtraadt en Strømkæntring i Kollegiets Syn paa de kjøbenhavnske Syderier. I dels allerunderdanigste Fore- stilling til Kongen om Privilegiet til Benzon gjøres gjældende, at disse Syderier ingen Grund havde (il Klage, deres Eneret 28
Søg i bogen Download PDF