Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

100 Kr. o: omtrent 14 pCt. større, medens den gjennemsnit- lige Fortjeneste ved Mandens Hovederhverv var 20 pCt. større her end hist. Der er altsaa forholdsvis en Frem- gang i de jordløse Markarbejderes Stilling, som skyldes at Hustruen her har større Indtægt, thi Mandens Bierhverv og Børnenes Arbejde indbragte ikke synderlig mere paa Land end i By. Mellem Kjøbstaddaglejere og de jord- brugende Markarbejdere var der ikke stor Forskjel i Fa- miliens samlede Indtægt; Gjennemsnittet var i Kjøbsladen lidt større end hos dem, der holdt indtil 1 Ko og 4 Faar, men lidt mindre end hos dem, der holdt 2 Køer og 2—5 Faar. Inden vi gaa over til at betragte de enkelte Udgifts- poster, skal jeg med et Par Ord omtale Udgiftssiden i Almindelighed. Man vil paa Tabel IV finde udregnet, hvad Udgiften pr. Individ har været saave] hos jordløse og jord- brugende Markarbejdere som hos Kjøbstaddaglejere. For at en saadan Sammenstilling ikke skal blive vildledende, maa man imidlertid gaa ud fra et lige stort Gjennemsnits- antal af Personer i Familien. Jeg har derfor tilføjet, hvad Udgiften pr. Individ vilde være bleven, hvis Gjennemsnits- antallet overalt havde været det samme som hos jordløse Markarbejdere. Paa Tabel VI er der givet en Oversigt over, hvor mange Procent hver af de vigtigste Udgifts- poster gjennemsnitlig udgjør af Totaludgiften. Vi ville undersøge, hvorledes Forholdet stiller sig i saa Henseende mellem de jordløse Markarbejdere og Kjøbstaddaglejere. De fire Hovedposter: Føde (Belysning og Vask), Bolig og Brændsel, Klæder, Tobak og Brændevin have paa Land og i Kjøbstad opslugt næsten hele det udgivne Beløb; hist 98,5 pCt., her 96,5 pCt. Der er just ikke stor Forskjel paa det Procentantal, med hvilket hver enkelt af dem tager