Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

101 Del i Totaludgiften, men nogen er der dog. Saaledes medgaar der paa Landet gjennemsnitlig flere Procent til Føde (3 pCt.) og til Klæder (2 pCt.) end i Byen, men til Gjengjæld færre Procent til Bolig og Brændsel (2 pCt.) samt til Tobak og Brændevin (1 pCt.). Naar der spørges, hvilken Husleje Markarbejderne betale, maa Svaret jo søges hos Indsidderne. Den har bevæget sig mellem 20 og 40 Kr., hyppigst tæt omkring 30 Kr. Dette er nogenlunde overensstemmende med Re- sultatet, hvortil Ministeriets Undersøgelse førte i 1872, nemlig «at den i Reglen varierede mellem 20 og 32 Kr.», hvortil føjes, «at den omtrent var ens over hele Landet». For denne Sum kan der paa disse Egne lejes et lille Hus, thi Indsiddere opfattet i Ordets egenlige Forstand som Folk, der sidde til Leje i en eller to Stuer i et samtidig af en anden beboet Hus, kjendes ikke synderlig her; det finder nærmest kun Sted med nogle af de Arbejdere, der bo inde i selve Landsbyen. Med Bopælen følger i Reglen lidt Have. Hvor dennes Udbytte (Kaal, Grønt, Gulerødder, Kartofler) er vurderet, sættes Værdien heraf hyppigst til 10 Kr., hos et Par Selvejerhusmænd til 20 Kr., ja hos en enkelt af disse endog til 45 Kr. — her alene er det op- taget som en Indtægtspost paa Regnskabet. Bopælen be- staar af 1 eller 2 meget sjeldent 3 Stuer med Udenoms- lejlighed; det sidste Antal findes vel kun hos Husmænd med Jord. Den karakteriseres snart som god eller ret god, snart som middelmaadig eller slet; den første Be- tegnelse falder i Reglen sammen med at Huset er nyt opført, den sidste med at det er gammelt. Efter mit Kjendskab til Markarbejdernes Bolig paa Hedeegnene, har dette Moment ogsaa en afgjørende Betydning. I de ny Huse vil man finde mangen en efter Forholdene god og