Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

Forfatter: Th. Sørensen

År: 1881

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 128

UDK: 331.83 Sør Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000241

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
103 ny Boliger ere her i Gjennemsnit næppe bedre end paa Landet, om de end udenfra kunne tage sig mere pyntelige ud, derimod finder man i Kjøbstaden færre gamle Rønner benyttede til Bolig. I Sammenhæng med denne ville vi med det samme omtale Møblementet. Der er kun hos 3 Markarbejdere anført nogen Udgift hertil, og det har været smaa Beløb, hvilket vistnok fuldkommen stemmer med Virkeligheden. Sagen er nemlig, at deres Møblement er meget tarveligt; herpaa gaa næsten alle Besvarelserne ud, kun om 1 an- føres, at det efter Mandens Stilling er godt. Som Piegel bestaar det kun i en Seng, et Bord, en Bænk, et Par Træstole, en Dragkiste eller Klædeskab, et primitivt Uhr og en Vugge, hvis der er smaa Børn. Dette anskaffes nu saa godt som strax, naar Familien sætter Bo, hvis Manden ikke forfærdiger en Del af det selv, men under alle Om- stændigheder foretager han i Reglen senere de nødvendige Reparationer. Det øvrige Husgeraad staar i Forhold hertil. Det eneste Punkt, hvorpaa der forholdsvis anvendes nogen Luxus, er Opredningen af Sengen, hvad der er et for vor Almue gjennemgaaende Træk. De fleste ere derfor rigelig udstyrede med Sengeklæder, men Udgiften hertil skjuler sig hyppigst under Beklædningsgjenstande. Den Evne, man dog af og til finder hos Daglejeren i Kjøbstaden til at pynte lidt op i Stuen med Smaaling, synes næsten fuld- stændig at mangle hos Arbejderen paa Landet. Dennes Sans for det dekorative naar sjeldent højere, end til et Par vantrevne Blomster i Vinduet og paa Væggen et Par Billeder, mod hvis Motiv der intet kan indvendes — det er som oftest religiøst — men desto mere mod Udførelsen, samt nogle Gravvers over Afdøde, der ere saa slette, at de langtfra ere Rammen om dem værd. Alligevel er der