Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter
Forfatter: Th. Sørensen
År: 1881
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 128
UDK: 331.83 Sør Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000241
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
stor Forskjel paa det Indtryk, man faar af Markarbejdernes
Bolig. Hvor Husmoderen er proper og ordenlig, saa at
all er renlig holdt og paa sin Plads, kan selv en saaledes
møbleret Stue, naar den da er lys og nogenlunde rummelig,
faa et ret hyggeligt Præg; men det modsatte er rigtignok
jevnlig Tilfælde. Der skal imidlertid ogsaa, navnlig hvor
der er en stor Børneflok, en i Ordets egenlige Forstand
beundringsværdig Orden og Renlighed til at holde Uhygge
borte fra en Stue, der maa fungere i næsten alle mulige
Egenskaber. Og udsøgt Renlighed er nu engang ikke
noget Særkjende for vor Almue, ligesaa lidt som over-
hovedet for Nationen; den holder vel her nogenlunde
Middelvejen som i mange andre Retninger. At Mark-
arbejderne langt mindre end Kjøbsstadarbejderne forstaa
at pynte lidt op med smaa Midler, er forsaavidt forklarligt
nok, som de første ogsaa her savne Exemplets Paavirk-
ning. Af Gaardmændene kunne de i saa Henseende ikke
lære noget, thi disse mangle her paa Egnen i en for-
bausende Grad den nævnte Evne. Arbejderens Møblement
og faa Dekorationsgjenstande ere, omend i en lidt tarve-
ligere Stil, dog en tro Kopi af Gaardmandens.
Udgiften til Brændsel har været meget forskjellig,
fra 0 til 40 Kr. Aarsagen hertil er ikke vanskelig at paa-
vise, idet Markarbejderne kun bruge Tørv og noget Lyng,
og paa disse Brændselsmaterialier er der i Reglen ingen
Mangel her. Mange af de jordbrugende have Tørvejord
paa deres egen Lod, og for disse vil der altsaa ingen
Udgift blive, da Familien i saa Tilfælde selv udfører Ar-
bejdet ved Tørvenes Tilberedning. Men selv under andre
Forhold faa Arbejderne mangen Gang deres Brændsel
uden synderlig Bekostning i Penge. De kjøbc nemlig
for nogle Kr. et Stykke Tørvejord, som de maa grave i