Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

105 et vist Omfang og Dybde; Arbejdet herved udføres i Al- mindelighed Søn- og Helligdage af Manden i Forbindelse med Kone og Børn, og hvis Hjemkjørselen af Tørvene ikke ydes helt gratis, kunne de dog let faa en eller anden Gaardmand til at paatage sig den, mod at Konen til Gjen- gjæld gjør et Par Dages Arbejde i Katoffeloptagningstiden. Herved fremkomme de mange smaa Beløb paa 4 å 20 Kr., der ere opgivne som Udgift. Da der jo imidlertid ligger en Biindtægt skjult i Besparelsen, som fremkommer ved at Familien selv tilbereder Tørvene, har jeg anset det for rigtigst at sætte Brændselet til 30 Kr., naar der var givet mindre ud end denne Sum, og det saavel hvor der har været Tale om at finde den samlede Indtægt og Udgift (Tabel II og IV), som ved Beregningen af de vigtigste Udgifters Procentforhold (Tabel VI). En Sag for sig er det naturligvis, om Arbejdsgiveren som Del af Mandens Løn har ydet ham frit eller delvist frit Brændsel. I de Sogne, hvor der er knapt med Tørvejord og Tørvene maa kjøbes fær- dige, bliver Udgiften mellem 25 og 40 Kr., hyppigst dog tæt omkring 30 Kr. Forbruget har været 6000 å 14000 Stkr. Tørv, oftest 10000; det sidste Antal kan nok slaa til, da der bruges Lyng til Hjælp i Kjøkkenet og det eneste Væ- relse, der holdes opvarmet til Stadighed, jo ikke er stort. I alt Fald vil man som Regel finde Arbejderens Stue lun og varm; det er noget, han sætter Pris paa, maaskeJian endog vurderer Varmen lidt for højt paa Bekostning af den gode Luft. For Daglejere i Kjøbstaden laa Udgiften til Brændsel hyppigst mellem 40 og 50 Kr., næsten aldrig under 40 Kr. Vi vende os nu til en Post paa Arbejdernes Budget, der alene opsluger 3At Del af Totaludgiften, nemlig Føde, heri medregnet Belysning og Vask. Tabel III viser os, at den gjennemsnitlige aarlige Udgift hetil er mindst hos