Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

113 Som man ser, er der kun Overensstemmelse i For- bruget af Sæbe og Soda. Falbe Hansen fandt større For- brug af Mel, Gryn, Mælk, Smør og Fedt, Flæsk og Kjød, Brændevin, Kaffe, Sukker; jeg derimod af Kartofler, Ost og Cichorie. Dog træder Forskjellen kun stærkere frem ved Mælk, Flæsk, Brændevin og Kaffe. Den er imidlertid intetsteds større, end at den kan finde sin Forklaring deri, at Falbe Hansens Indsiddere maaske alle have arbejdet paa egen Kost — et Forhold, der ikke nærmere er op- lyst —, medens det kun liar været Tilfælde med 1 af mine. Ved Udgiften til Beklædningsgjenstande finde vi hos Markarbejderne lignende store Spring, som de jeg tidligere har paavist for Kjøb stadarbejdere s Vedkom- mende. Hos disse — industrielle Arbejdere og Daglejere under et — bevægede den sig mellem 15 og 150 Kr., hos Markarbejdere mellem 0 og 179 Kr. Og i saa Hen- seende staa de jordløse og de jordbrugende omtrent lige; hos de første var Yderpunkterne 0 og 179 Kr., hos de sidste 0 og 151 Kr. Disse Spring i den aarlige Udgift skyldes samme Aarsager paa Land og i By, navnlig da at vi her have at gjøre med en Samfundsklasse, hvor de større Bekostninger paa denne Post vende uregelmæssig og sjeldent tilbage; iøvrigt henviser jeg heroin til min Undersøgelse af Kjøbstadarbejderes Vilkaar, hvor jeg er gaaet nærmere ind paa Forklaringen af dem. Naar Mini- mum for Markarbejderne opgives at være 0, maa det tages med et vist Forbehold, da der idetmindste er en Udgift, som maa komme igjen hvert Aar, nemlig til Træsko. Men denne-haye Undersøgerne som Regel heller ikke taget Hensyn til; den findes saaledes ikke i største Parten af de detaillerede Regnskaber (jfr. om disse Tabel VIII). Nogen væsenlig Unøjagtighed har det dog ikke havt til Følge, thi 8