Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

75 Produkt men tilfører ældre Perioder*). Omtrent 290 Aar før Christi Fsdsel dannede der sig et Bjerg paa Halvpen Methone i Morea; Jorden angives at være bleven løftet som en Boble, og dette Bjerg findes endnn og er senere be- sigt af mange Reisende. Det mærkværdigste Exempel paa en kjcede- eller linie- for mig Hævning er Dannelsen af UllahBund ved Jndus- flodens Delta. I Juni 1819 blev dette Delta voldsomt ry- stet af Jordskjcelv, og umiddelbart efter det stærke Stpd saae Indbyggerne i Byen Sindree en Bakkekjcede med en Længde af 10—12 Miil, en Hvide af 10 Fod og en Brede af hen- ved 4 Miil paa et Sted, hvor der ssr havde været en Slette. Hvor dybt det Indtryk maa have været, som Indbyggerne fik deraf, seer man bedst af Navnet, man tillagde Bjerget og som betyder „Guds Bjerg". Fsrst i 1826 kunde Jndus- flodens østlige Arm, Phurraun, gjennemstcere Ullah Bund, og i de smaa Klinter, som derved bleve dannede, fandt man Mnslingflaller i Leret. Af Pla te a uhcevninger ere uden Tvivl de store Hæv- ninger i Sydamerika, iscer i Chili, de vigtigste. I Novem- ber 1822 blev Chili hjemspgt af en meget pdelceggende Jord- rystelse, og da man Dagen efter Undersøgte Kysten, fandt man, at den star ptbegrcendsede Linie, som betegner Hviden, hvortil Bandet tidligere havde naaet, ikke længere blev beskhllet af Havet, og npiere Undersøgelser viste, at Havstokken var ved Jord- skjcelvet hævet paa en Strækning af over 25 Miil. At *) 3 Nærheden af denne D hcrvedes i Februar 1866 atter Havbunden paa flere Steder, steg derpaa op over Havets Overflade, og igjen- nem Spalter udstod der trachptifl Lava, medens der udvikledes en stor Mængde Svovlbrinte. Glodende Lavablokke kastedes til en Høide af 1200 Fod, Aske og Slagger til 3000 Fod og Damp- soilen havde en Høide af henved 6000 Fod. Samlidig med disse Hævninger sank Jordoverfladen saavelsom Havbunden paa flere Punkter i Nærheden, saa at flere af de derværende Smaaoers Omrids undergik en betydelig Forandring. I.