Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
der ingen Fejltagelse laae i denne Iagttagelse, bliver tilfalde
beviist derved, at Fiskerne flere Dage efter Jordskjcelvet Ud-
gravede Muslinger i Sandet over Vandet, som de ellers
ikklln toge i Sandet under Vandet. Jfplge senere Under -
spgelser ere alle ældre Spkort over denne Kyst blevne Ubruge-
lige efter dette og flere folgende Jordfljcelv, da de derpaa an-
bragte Lodsknd tildeels ere urigtige. Paa nogle Steder var
Forfkjellen imellem den gamle og den nye Havstok 3 Fod,
paa andre 5 Fod. Senere Jordfljcelv have httret samme
Virkning paa Kysten, saaledes f. Ex. hvor der i 1834 ved Øen St.
Maria var 29 Fod Vand, fandt Captain Coste i 1835 ikkun
20 Fod Vand. Klipper, der fpr havde været Under Vandet
i Ebbetiden, ligge nu over Vandet i Flodtiden, og efter Jord-
fljcelvet i November 1837 fandt Coste Ankergrunden ved Øen
Lemus hævet 8 Fod. Man veed i Chili, at disse Foran-
dringer i Landets og Vandets Stand ikke ere Fplger af
stpdformige Jordfljcelv, men af de bplgeformige, og hpist
betegnende sige Beboerne, at Jorden er bleven hængende. Ved
de almindelige bplgeformige Jordfljcelv synker Jorden tilbage
til sin tidligere Stilling, men under særegne Omstændigheder
L synke de store Jordskjcelvbslger ikke ned igjen og Landet er
da varigt hævet. Alle Geognoster ere for nærværende Tid
af den Mening, at disse Forandringer ikke hidrøre, som man
antog i ældre Tider, fra Vandets Aftagen, men at netop Jord-
florpen, som vi i Almindelighed betragte som fast, er bevæge-
lig og kan stige eller synke efter Omstændighederne. I over et
AarhUUdrede er denne Strid bleven ført, og især foranlediget
ved Iagttagelser, der ere anstillede ved Sverrigs Kyster, har-
man Underkastet Spprgsmaalet om, hvorvidt Vandmængden
virkelig aftager, en grnndig Drpftelse, som har ført til det
Resultat, at det ikke er Vandet, men Landet, hvis Niveau
forandrer sig. Hovedbeviset for denne, i hele Jordens Historie
saa overordentlig vigtige Sætning, ligger i den Erfaring, at
Vandhpiden lider ved samme Kyst meget forftjellige For-
andringer, hvilket ikke kunde være Tilfældet, hvis denne For-