Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
76 der ingen Fejltagelse laae i denne Iagttagelse, bliver tilfalde beviist derved, at Fiskerne flere Dage efter Jordskjcelvet Ud- gravede Muslinger i Sandet over Vandet, som de ellers ikklln toge i Sandet under Vandet. Jfplge senere Under - spgelser ere alle ældre Spkort over denne Kyst blevne Ubruge- lige efter dette og flere folgende Jordfljcelv, da de derpaa an- bragte Lodsknd tildeels ere urigtige. Paa nogle Steder var Forfkjellen imellem den gamle og den nye Havstok 3 Fod, paa andre 5 Fod. Senere Jordfljcelv have httret samme Virkning paa Kysten, saaledes f. Ex. hvor der i 1834 ved Øen St. Maria var 29 Fod Vand, fandt Captain Coste i 1835 ikkun 20 Fod Vand. Klipper, der fpr havde været Under Vandet i Ebbetiden, ligge nu over Vandet i Flodtiden, og efter Jord- fljcelvet i November 1837 fandt Coste Ankergrunden ved Øen Lemus hævet 8 Fod. Man veed i Chili, at disse Foran- dringer i Landets og Vandets Stand ikke ere Fplger af stpdformige Jordfljcelv, men af de bplgeformige, og hpist betegnende sige Beboerne, at Jorden er bleven hængende. Ved de almindelige bplgeformige Jordfljcelv synker Jorden tilbage til sin tidligere Stilling, men under særegne Omstændigheder L synke de store Jordskjcelvbslger ikke ned igjen og Landet er da varigt hævet. Alle Geognoster ere for nærværende Tid af den Mening, at disse Forandringer ikke hidrøre, som man antog i ældre Tider, fra Vandets Aftagen, men at netop Jord- florpen, som vi i Almindelighed betragte som fast, er bevæge- lig og kan stige eller synke efter Omstændighederne. I over et AarhUUdrede er denne Strid bleven ført, og især foranlediget ved Iagttagelser, der ere anstillede ved Sverrigs Kyster, har- man Underkastet Spprgsmaalet om, hvorvidt Vandmængden virkelig aftager, en grnndig Drpftelse, som har ført til det Resultat, at det ikke er Vandet, men Landet, hvis Niveau forandrer sig. Hovedbeviset for denne, i hele Jordens Historie saa overordentlig vigtige Sætning, ligger i den Erfaring, at Vandhpiden lider ved samme Kyst meget forftjellige For- andringer, hvilket ikke kunde være Tilfældet, hvis denne For-