Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

124 ved at vise den Uendelige Mangfoldighed og Rigdom i Orga- nisationen, og senest af alle fremtraadte Geognosien. Jeg maa forklare dette noget npiere. Mange Folkestammers reli- giøse Traditioner behandle med en stor Forkjcerlighed Jor- dens Skabelseshistorie. Det ligger saa nær, at det Menneske, der er gjennemtrcengt af religiøse Følelser, opkaster Spprgs- maalet, ikke blot om, hvo der har flabt Verden og navnlig den os omgivende Jord og Mennesket, men svger ogsaa at gjpre Rede for, hvorledes denne Skabelse er gaaet for sig, og i hvilken Følge de enkelte Væsener ere flabte. Paa dette Omraade kom Geognosien og nogle af det gamle Testamentes Traditioner i Kamp med hinanden. Denne Kamp har varet længe; Geognosien støttede sig paa sine Erfaringsscetninger, paa de i deres Heelhed uimodsigelige Kjendetegn paa Jordens forstjellige Udviklingsperioder, paa de mangfoldige Beviser, som Undersøgelserne afgive for den nmaadelig lange Tid, der er indbefattet i enhver Jordperiode, paa de tusinde Aarhun- dreder, der ligge foran Menneskeslægtens Fremtræden paa Jorden og paa det forholdsviis korte Tidsrum, der indbefat- ter Menneflets Historie, d. v. s. den nUvcerende Periode. Ogsaa denne Kamp tpr vi nu ansee for afsluttet, den har paa enkelte Steder strakt sig langt ind i dette Aarhun- drede og er navnlig i England først i den allersidste Tid op- hyrt med Naturvidenflabernes fuldstændige Seier. Efter at jeg saaledes i nogle faa Trcek har flildret Na- tvrvidenskabernes Bestræbelser for at srigjsre Aanden ved at oplyse den, gaaer jeg nu over til en anden Retning i Natur- videnskabernes Stræben paa Humanitetens Gebet. Vor hele Existents er knyttet til en Mængde materielle Betingelser, som uimodsigeligt fordre at tilfredsstilles, naar Menneflets «ånde- lige Liv stal kUnne udvikle sig. Vi ere saa vante til denne Afhængighed; disse Lettelser, som Menneskeslægten har flaffet sig, ere tildeels allerede saa ældgamle, at vi ikke kunne tænke os en anden Tilstand, og vi glemme aldeles, at det hin er Na- tur-Iagttagelser og Naturstudmm, der har flaffet os dem. Den