Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

169 Udstrækning, og er da sikker paa, at jeg maaskee har over- flredet denne Grcendse, men i intet Tilfælde har ansat den for lavt. Vel er det muligt, at enkelte ganske overordentlig store Hpivande i en tidligere Vinter kunne have naaet hpiere op paa Stranden, men de vilde da ikke kUnne have afsat større Masser, formedelst deres korte Varighed, og det afsatte Ma- teriale vil ikke kunne sorvexles med større, mere Udstrakte og høiere liggende Havstokke. Skaller i vore Leer- og Sandlag kunne mulig hidrpre fra celdre Perioder, men naar de ere af de samme Arter, som dem, der endnu leve i vort Hav, maae de henhøre til vor Tid. De knnne endvidere hidrpre, som saa mange Dynger af Skal- ler ved vore Kyster og Fjorde, fra de ældste Beboere her i Landet, men naar de ere lukkede og spredte i Lagene, knnne de ikke være samlede af Mennesker og benyttede som Føde- midler; desUden pleie flige Levninger fra de ældste Beboeres Maaltider at indeholde Knogler af større Pattedyr og Fugle, glpdede Steen og Aste. Hvor disse mangle, vil der altsaa være stor Sandsynlighed for, at Mennesket ingen Deel har i Forekomsten af Havets Beboere paa det Sled, hvor vi finde deres Levninger. Udmundingerne af Fjorde og Vige knnne vcere tilstoppede ved Revler af Sand og GrUUs, som Bølgeslaget har afsat; Regnvandet vil da udvaske Saltet, og Plantevcexten i Fersk- vandet vil snart foranledige en Tprvedannelse, som lidt efter lidt vil Udfylde Fordybningen og forvandle den gamle Fjord til en Eng, Uden at det netop behsves, at Vandstanden har forandret sig ved Kysten, men ved behprig Overvejelse af alle locale Forhold vil man i de fleste Tilfælde vcere istand til at danne sig en bestemt Mening derom. Gamle Benævnelser maa benyttes med Varsomhed og < ville ofte blive tvivlsomme, hvor ikke alle Kjendetegn under- støtte en bestemt Mening. Ved en npie Undersøgelse af vore Kyster, Under Iagt- tagelsen af de anførte Forsigtighedsregler, viser det sig nu