Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

170 snart, at vi have to med Hensyn til deres Virkning aldeles forfljellige Arter as Hævning. Den ene betegner jeg som en plUdselig og voldsom Hævning; Lagene, som den har berprt, ligge ikke længer i den horizontale eller næsten horizontale Stilling, hvori Vandet har afsat dem, de helde Undertiden meget stærkt, indtil henved 80°, og Landet er da i enkelte Bakker studt op til Hvider, der langt overstige 100 Fod over Vandets nUvcerende Stand*). Langt vigtigere og bedre bekjendt er Danmarks lang- somme, vedvarende Hævning, som det har fcelles med hele den skandinaviske Halvø. Jeg har allerede tidligere bemærket, at den lodrette Hvide, hvortil JordbUnden er hævet i en over- flllelig Tidsperiode, ikke er meget betydelig, men at Foran- dringen i Landets Omrids dog er bleven overordentlig stor paa GrUnd af vore lave Kyster og flade Strande. Senere flal jeg komme til en nærmere Beskrivelse af nogle enkelte særdeles mærkværdige Steder, men fprst vil jeg betegne den sydlige Grcendse for hele Phcenomenet. Omkring den sydlige Deel af Liimfjordens vestlige Parti finder man endnu hævede Havstokke, der ligge over den yverste Tanglinie, men naar man gaaer sydligere og kommer til NissUmfjorden, iagttager man vel endnu enkelte, men meget Utydelige Spor af saadanne Virkninger, som navnlig ogsaa vise sig i Ulfborg-Sande; længere imod Syd findes intet dertil hyrende, og paa Øen Rpms findes et gammelt Vold- sted omgivet med en Grav og for nærværende Tid adflilt fra Havet ved en lav Marfleng. Højdeforholdene imod Havet ere saaledes beskafne, at man ikke kan antage nogen Foran- dring i Vandstanden, siden denne Borg blev benyttet, sand- synligviis af gamle Vikinger. Her er altsaa ingen Niveau- forandring at eftervise fra det sidste Aartnsinde. Jeg fætter *) Denne Hævning er berørt S. 11, saavelsom senere i „Danmarks geographifle Forhold", hvorfor den her er afkortet. 3.