Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVII
bringende Kraft, Sammensætningen af forskjellige Cement-
og Kalkstene og en Række Undersøgelser af de organiske Stof-
fers Mængde og Beflaffenhed i Ferskvand, hvortil han benyt-
tede den af ham opdagede Manganoversyres Egenflab,
let at blive reduceret til et lavere Ilte ved at komme
i Berpring med de nævnte Stoffer. Forchhammer var nem-
lig Medlem af Kjøbenhavns Vandcommission paa en Tid,
da der lsd mange og begrundede Anker over Drikkevandets
Beflaffenhed, og han spgte da ad analhtifl Vei at klare Op-
rindelsen til Ondet, for om mnligt derved at kunne formindske
samme. Til denne hans Virksomhed som Chemiker maa fpies
Udgivelsen af flere Lærebsger, og hans Uorganifle Chemi
(1842) bpdede dengang paa et væsentligt Savn i vor chemiske
litteratur.
Naar vi derefter ville betragte den anden Hovedretning
i hans Arbeider, de mineralogisk-geognostiske, da er her
allerede gjort opmærksom paa, at disse saa at sige have deres
Udspring fra den i Forening med Ørfteb og Esmarch anstil-
lede Undersøgelse af Bornholm. Til at fortsætte, hvad han
saa godt havde begyndt, opfordredes han ikke blot af ørsted,
men ogsaa af Reinhardt, der vel var Zoolog, men havde stu-
deret Mineralogi og Geognosi under Werner i Freiberg og
vedblev hele sit Liv igjennem at bevare en levende Interesse
for disse Fag. Som vi have feet var Forchhammers første ftørre
geognostifle Arbeide: „Fceryernes geognostifle Beflaffenhed," som
udkom 1824 i Videnskabernes Selskabs Skrifter, og allerede
det folgende Aar udnævntes han til Medlem af Selskabet i en
forholdsviis ung Alder, der noksom viser, hvilke Forhaabninger
man allerede dengang knyttede til den unge Videnskabsmand.
Det er ret betegnende, at hans første geognostifle Under-
ssgelser af Bornholm, Skaane, England, Skotland, Shet-
landsøerne og Færøerne holde sig saa at sige i Peripherien
om det egentlige Danmark, der endnu var ham aldeles ube-
kjendt, og han anede vist neppe dengang, at det Terrain, ved
hvis Bearbejdelse han stulde vinde sin største Berømmelse,