Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
XXVII bringende Kraft, Sammensætningen af forskjellige Cement- og Kalkstene og en Række Undersøgelser af de organiske Stof- fers Mængde og Beflaffenhed i Ferskvand, hvortil han benyt- tede den af ham opdagede Manganoversyres Egenflab, let at blive reduceret til et lavere Ilte ved at komme i Berpring med de nævnte Stoffer. Forchhammer var nem- lig Medlem af Kjøbenhavns Vandcommission paa en Tid, da der lsd mange og begrundede Anker over Drikkevandets Beflaffenhed, og han spgte da ad analhtifl Vei at klare Op- rindelsen til Ondet, for om mnligt derved at kunne formindske samme. Til denne hans Virksomhed som Chemiker maa fpies Udgivelsen af flere Lærebsger, og hans Uorganifle Chemi (1842) bpdede dengang paa et væsentligt Savn i vor chemiske litteratur. Naar vi derefter ville betragte den anden Hovedretning i hans Arbeider, de mineralogisk-geognostiske, da er her allerede gjort opmærksom paa, at disse saa at sige have deres Udspring fra den i Forening med Ørfteb og Esmarch anstil- lede Undersøgelse af Bornholm. Til at fortsætte, hvad han saa godt havde begyndt, opfordredes han ikke blot af ørsted, men ogsaa af Reinhardt, der vel var Zoolog, men havde stu- deret Mineralogi og Geognosi under Werner i Freiberg og vedblev hele sit Liv igjennem at bevare en levende Interesse for disse Fag. Som vi have feet var Forchhammers første ftørre geognostifle Arbeide: „Fceryernes geognostifle Beflaffenhed," som udkom 1824 i Videnskabernes Selskabs Skrifter, og allerede det folgende Aar udnævntes han til Medlem af Selskabet i en forholdsviis ung Alder, der noksom viser, hvilke Forhaabninger man allerede dengang knyttede til den unge Videnskabsmand. Det er ret betegnende, at hans første geognostifle Under- ssgelser af Bornholm, Skaane, England, Skotland, Shet- landsøerne og Færøerne holde sig saa at sige i Peripherien om det egentlige Danmark, der endnu var ham aldeles ube- kjendt, og han anede vist neppe dengang, at det Terrain, ved hvis Bearbejdelse han stulde vinde sin største Berømmelse,