Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
XXVIII laae ham meget nærmere; men dette staaer i nsie Forbindelse med hele Videnflabens daværende Standpnnkt. Geognosien var nylig skabt, og man henvendte næsten al sin Opmærk- somhed paa de ældre Dannelser. Et af de Spsrgsmaal, hvorom der meest stredes i den nærmest forangaaende Periode, var, hvorvidt Basalten skyldte plUtonifle eller neptunifle Kræf- ter sin Oprindelse, men om de yngre Dannelser bekymrede man sig forholdsviis lidet. — Med Undtagelse af Bornholm var Kjendstabet til de geognostifle Forhold i den øvrige Deel af Danmark for en stor Deel indflrcenket til, at der i Mpens og Stevns Klinter, i Faxe og paa enkelte andre Punkter i Sjælland og Jylland fandtes Kridt og Kalk samt hist og her Okker og en jernholdig Sandsteen, hvortil kom en Forvent- ning om, at der i den nordligste Deel af Jylland vilde kunne sindes faststaaende „Muslingkalk" paa Grnnd af nogle der- værende Saltkilder. Man antog dengang, at den danske Jord- bund med sine, i geognostisk Forstand, overordentlig nye Dan- uelser neppe kunde have ftor Interesse for Videnflaben. For Forchhammers klartseende Blik viste det sig dog snart, at der baade var flere Dannelser, end man havde ventet (s. Ex. Bruunknlformationen i den vestlige Deel af Danmark), og at Meget, som syntes simpelt og ubetydeligt, dog ikke var det, men fordrede en Ncekke grundige Undersøgelser og sammen- lignende Studier, før det kunde lydes paa den rette Maade. Dette gjcelder navnlig Ahl-, Marsk- og Klitdannelserne. Paa det ovenfor nævnte ubetydelige Grundlag begyndte han nu i 1824 at underspge Danmark i geognostisk Henseende, og det kan ikke Undre os, at Alt ikke strax kunde staae klart for ham, saa at han i Begyndelsen, inden -han endnu havde kunnet erhverve sig et mere almindeligt Overblik over alle de enkelte Formationers Dannelsesforhold, antog Msens Kridt for at være en local Udvikling i tertiære Dannelser, og at Ialtholmskalken var ældre end Skrivekridtet. Det Sidste er saa meget mere Undskyldeligt, naar man erindrer, at det først