Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
disses Egenskaber og Virkninger. Imidlertid ere de af ringe
Betydning i denne vor Betragtning af Planternes qvcelstof-
holdige Bestanddele, og vi forbigaae dem derfor her.
Erfaringen viser, at de forskjellige Qvcelstofforbindelser,
som findes i Jordbunden, eller som tilfpres den ved Regnen
og Gjpdningen, og hvoraf Ammoniak, en Forbindelse af
Qvcelstof og Brint, er den vigtigste, omdannes ved Planterne
til disse Proteinstoffer, ja det synes ikke engang at være
nødvendigt, at Plantens organiske Liv træder her i Virksomhed,
og jeg har mange Gange iagttaget, at humussuur Ammoniak,
naar den henstaaer i længere Tid, danner en Substants, som
ved Ophedning og Forbrcendning giver Proteinsubstantsernes
ejendommelige Lugt. I Hp og Straa, i Korn og LErter
spille disse Substantser nu en vigtig Rolle som Næringsmiddel
for Dyrene, i hvis Legeme de optages og, efter at de ere for-
brngte, bortstaffes igjen i Excrementerne. Saaledes er Kreds-
lpbet imellem Planten, Dyret og Jorden med Hensyn til Qvcel-
stoffet, men dette er kun det første, ganske almindelige Overblik
over de Forandringer, som her foregaae, og ved en nølere
Betragtning finde vi, at det Qvcelstof, som vi modtage med
vore Fødemidler, ikke altsammen optages af Mennesket og
Dyrene, men at en større eller mindre Deel deraf udaandes
som reent og luftformigt Qvcelstof, gaaer altsaa ud af Qvcel-
stoffets regelmæssige Kredsløb, og at dette Tab naturligviis
maa formindske Mængden af det mellem Jorden, Planteriget
og Dyreriget sig bevægende Qvcelstof.
Disse almindelige Betragtninger over Qvælstofsets Kredslpb
kunne ved fyrste Diekast synes intetsigende og uden nogensomhelst
Betydning med Hensyn til Naturens store Huusholdning, da det
er en almindelig bekjendt Sag, at 4/s af vor Atmosphære bestaaer
af Qvcelstof, og at hele det organiske Liv foregaaer i en Omgivelse
af et aldeles Uudtømmeligt Forraad af luftformigt Qvcelstof.
Hvilken Interesse kan det have at forfplge Kredsløbet af nogle
Draaber Vand imellem Dyr og Planter, der leve i et vidt