Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
345 disses Egenskaber og Virkninger. Imidlertid ere de af ringe Betydning i denne vor Betragtning af Planternes qvcelstof- holdige Bestanddele, og vi forbigaae dem derfor her. Erfaringen viser, at de forskjellige Qvcelstofforbindelser, som findes i Jordbunden, eller som tilfpres den ved Regnen og Gjpdningen, og hvoraf Ammoniak, en Forbindelse af Qvcelstof og Brint, er den vigtigste, omdannes ved Planterne til disse Proteinstoffer, ja det synes ikke engang at være nødvendigt, at Plantens organiske Liv træder her i Virksomhed, og jeg har mange Gange iagttaget, at humussuur Ammoniak, naar den henstaaer i længere Tid, danner en Substants, som ved Ophedning og Forbrcendning giver Proteinsubstantsernes ejendommelige Lugt. I Hp og Straa, i Korn og LErter spille disse Substantser nu en vigtig Rolle som Næringsmiddel for Dyrene, i hvis Legeme de optages og, efter at de ere for- brngte, bortstaffes igjen i Excrementerne. Saaledes er Kreds- lpbet imellem Planten, Dyret og Jorden med Hensyn til Qvcel- stoffet, men dette er kun det første, ganske almindelige Overblik over de Forandringer, som her foregaae, og ved en nølere Betragtning finde vi, at det Qvcelstof, som vi modtage med vore Fødemidler, ikke altsammen optages af Mennesket og Dyrene, men at en større eller mindre Deel deraf udaandes som reent og luftformigt Qvcelstof, gaaer altsaa ud af Qvcel- stoffets regelmæssige Kredsløb, og at dette Tab naturligviis maa formindske Mængden af det mellem Jorden, Planteriget og Dyreriget sig bevægende Qvcelstof. Disse almindelige Betragtninger over Qvælstofsets Kredslpb kunne ved fyrste Diekast synes intetsigende og uden nogensomhelst Betydning med Hensyn til Naturens store Huusholdning, da det er en almindelig bekjendt Sag, at 4/s af vor Atmosphære bestaaer af Qvcelstof, og at hele det organiske Liv foregaaer i en Omgivelse af et aldeles Uudtømmeligt Forraad af luftformigt Qvcelstof. Hvilken Interesse kan det have at forfplge Kredsløbet af nogle Draaber Vand imellem Dyr og Planter, der leve i et vidt