Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

346 udstrakt Verdenshav, naar vi vide, at det Vand, der mutig herved gaaer tabt, øjeblikkelig kan erstattes i hvilketsomhelst Omfang af det omgivende Hav? Saaledes ere imidlertid ikke Forholdene med Qvcelstoffet, der i Atmosphceren er i en Tilstand, hvori det er yderst util- bsieligt til at indgaae nogensomhest Forbindelse. Denne Ligeghldighedstilstand er en npdvendig Betingelse for det or- ganise Livs Udvikling paa Jorden, og for at bevise dette be- hpver jeg tun at anføre, at alle Salpetersyrens eller Skede- vandets Bestanddele (Ilt, Qvcelstof og Vand) findes i den atmosphcerifle Luft, og hvis de med Lethed kunde indgaae Forbindelse, vilde vi indaande Skedevand, det vil sige med andre Ord, hverken Mennesket, Dyr eller Planter kunde leve i en saadan Atmosphcere. Vi ville for Fremtiden kalde det Qvcelstof, som i denne Tilstand findes i Luften, ubrug- bart Qvælstof, hvorved vi ncermest tænke paa dets For- hold til Plantelivet og Planternes Ernæring, og altsaa be- tegne Qvcelstoffet i alle de Forbindelser, i hvilke det kan op- tages af Planterne og forbruges til Dannelsen af deres qvcel- stofholdige Forbindelser, som brugbart Qvcelstof. Vi kjende andre Forhold, som have en ikke ringe Lighed hermed, saaledes f. Ex. behpve alle vore Land- og Fersk- vandsplanter en ftørre eller mindre Mængde Kiseljord for at danne deres indre faste Dele, og naar man veed, at Kisel- jorden udgjvr omtrent 90 Procent af vore fleste Jordbunds- arter, skulde man troe, at Planten aldrig kunde komme til at savne tilstrækkelig Kiseljord til sin Udvikling; men den aller- største Deel af denne Kiseljord er Uopnaaelig for Planten, den er Ubrugbar, ligesom Atmosphcerens Qvcelstof er ubrugbart, thi næsten den hele Mængde Kiselsyre i vor Jordbllnd er uop- løselig i Band, og naar Planten stal optage og benytte ben, maa den opløses i Vandet. For nu at vende tilbage til Qvcelstoffets Kredsløb, lad os va antage, at den hele Høst paa et vist Areal bliver forbrugt paa Gaarden selv, idet den Deel deraf, der tjener til Næring for