Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
;-i . % f /■ v- m j
421
giver den en stærk AmmoniakUdvikling; den hyrer altsaa
ogsaa med Hensyn til dette chemiste Forhold til de meget frugtbare
1, af Band afsatte Lag. Som Exempler paa Sturt har jeg
taget forfljellige Prpver fra de flesvigste Atarfler, og flal her
kun anføre, at den, behandleti Glasrpr som de andre Prøver,
giver en meget stærk filur Reaction; der er altsaa ikke blot
med Hensyn til FrUgtbarhed og UfrUgtbarhed, men ogsaa med
Hensyn til de chemiste Forhold ved Opvarmningen, den samme
Forfljel imellem Marfl og Sturt, som imellem Dynd og Tprv,
og det fprste Spprgsmaal, der her er at besvare, er, om Slur-
kens Ufrugtbarhed hidrører fra Udviklingen as MUldstoffer og
Muldsyrer i samme. En Betragtning af <Sturten giver et
tilstrækkelig afgjvrende Svar paa dette Spyrgsmaal. Den mørke
Farve, de ofte tydelige BrUdstykker af trcestofdannende Planter,
Neductionen af Svovlshresaltene til Svovljern, og endelig For-
holdet ved Opvarmningen godtgjpre tydeligt nok, at vi her
v have med en Tvrvedannelse at gjpre. Da det nu synes at
være temmelig sikkert afgjort, at de egentlige Tangarter ikke
kunne danne Tprv, og at Alt, hvad man hidtil har anseet for
Tangwrv, er Ferfkvandsmosetprv, der ved Sænkning er kom-
met ned under Havets Overflade, saa vil man forstaae, hvor-
for Sturt kun sjelden iagttages i Marflen, og da kun dan-
ner enkelte stprre eller mindre Pletter. Det er Fastlandets
Tprvedannelse, som hist og her og iscer i Nærheden af Ky-
sterne af det gamle Land (Geeften) er kommet i Vepelvirkning
med Havets Marfkdannelse. Denne Vexelvirkning mellem Tprv
og Marsk maa i den fprste Tid. af Marstdannelsen have været
langt mere Udbredt end senere. En stor Deel af de flesvigste
og holsteenfle Marsker hvile nemlig paa Ferskvands-Tprve-
„ moser, som ved den almindelige Sænkning af det nordvestlige
Europa iscer omkring Vesterhavet ere komne Under Havets
Overflade, men vi see nu meget lidt til disse Lag, da de ved
den senere Marstdannelse ere komne dybt under Marskens
nuværende Overflade. Da Forvittringen og en Henliggen i
Luften ikke synes at frembringe nogen vcesentlig Forbedring af