Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
 422 Stnrten, saa synes ogsaa her Muldsyrerne at have berøvet Marsiklceget dets oprindelig plantenærende, i Syrer opløselige Bestanddele. Med Hensyn til den frugtbare Marskjord, da vise de Diatoméer og Desmidier, som man ved Hjælp af Mikroskopet opdager i samme, at der har fundet en lignende Virkning Sted som ved Dyndet, men den er dog væsentlig forskjellig og mere sammensat. Man maa nemlig antage, at de egentlige Tang- arter, som spille en saa stor Rolle i Saltvandets Plantevcext, ogsaa have spillet en Rolle i dette Tilfælde, og da Salt- vandsalgerne indeholde en Ualmindelig stor Mængde plante- nærende Salte, kunne de fra dem hidrørende Bestanddele i Marstjorden ikke være Uden Betydning. Endvidere er Hav- vandet langt rigere paa lavere, endog mikroskopiske Dyr, end det ferske Vand, og deres Indflydelse paa Marskjordens plan- tenærende Bestanddele kan ikke antages at vcere ringe. Tilsidst fremtræder endnu en stor og væsentlig Forstjel imellem Salt^ vands-Marst og Ferskvands-Dynd i den meget rigelige Mængde Leer, som det fyrste indeholder, i de talrige Glimmer- blade, som ledsage Leret i Halvpens Marsk, og i den over- ordentlig fiindeelte Kiseljord, som er en af Marskens væsentlige Bestanddele. Det rene Leer er som bekjendt aldeles ikke plantenærende, men det er af en uberegnelig Vigtighed med Hensyn til Plantevcexten ved den betydningsfulde Egenstab at gjemme de nærende Stoffer til Planterne, og at beflytte dem imod Udvaskning ved Vand, medens det ikke kan beskytte dem imod Udvaskning ved Syrer. Denne Egenskab, at Leret tjener som Reservoir for de nærende Bestanddele, beroer væsent- lig paa svage, chemiske Tiltrækninger, som det udøver paa for- stjellige Stoffer. Saaledes vide vi, at Leret optager Ammoniak fra Atmosphären og sandsynligviis ligeledes fra Bandet, at det binder Kali, at det har en stor Tiltrækning til Phosphor- syre, og det er vel ikke beviist, men dog sandsynligt, at det ved den vedvarende Vexelvirkning med Havet, hvori det har været udrprt i Aartnsinder, kan have optaget ikke faa