Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
422
Stnrten, saa synes ogsaa her Muldsyrerne at have berøvet
Marsiklceget dets oprindelig plantenærende, i Syrer opløselige
Bestanddele.
Med Hensyn til den frugtbare Marskjord, da vise de
Diatoméer og Desmidier, som man ved Hjælp af Mikroskopet
opdager i samme, at der har fundet en lignende Virkning Sted
som ved Dyndet, men den er dog væsentlig forskjellig og mere
sammensat. Man maa nemlig antage, at de egentlige Tang-
arter, som spille en saa stor Rolle i Saltvandets Plantevcext,
ogsaa have spillet en Rolle i dette Tilfælde, og da Salt-
vandsalgerne indeholde en Ualmindelig stor Mængde plante-
nærende Salte, kunne de fra dem hidrørende Bestanddele i
Marstjorden ikke være Uden Betydning. Endvidere er Hav-
vandet langt rigere paa lavere, endog mikroskopiske Dyr, end
det ferske Vand, og deres Indflydelse paa Marskjordens plan-
tenærende Bestanddele kan ikke antages at vcere ringe. Tilsidst
fremtræder endnu en stor og væsentlig Forstjel imellem Salt^
vands-Marst og Ferskvands-Dynd i den meget rigelige
Mængde Leer, som det fyrste indeholder, i de talrige Glimmer-
blade, som ledsage Leret i Halvpens Marsk, og i den over-
ordentlig fiindeelte Kiseljord, som er en af Marskens væsentlige
Bestanddele. Det rene Leer er som bekjendt aldeles ikke
plantenærende, men det er af en uberegnelig Vigtighed med
Hensyn til Plantevcexten ved den betydningsfulde Egenstab
at gjemme de nærende Stoffer til Planterne, og at beflytte
dem imod Udvaskning ved Vand, medens det ikke kan beskytte
dem imod Udvaskning ved Syrer. Denne Egenskab, at Leret
tjener som Reservoir for de nærende Bestanddele, beroer væsent-
lig paa svage, chemiske Tiltrækninger, som det udøver paa for-
stjellige Stoffer. Saaledes vide vi, at Leret optager Ammoniak
fra Atmosphären og sandsynligviis ligeledes fra Bandet, at
det binder Kali, at det har en stor Tiltrækning til Phosphor-
syre, og det er vel ikke beviist, men dog sandsynligt, at
det ved den vedvarende Vexelvirkning med Havet, hvori det
har været udrprt i Aartnsinder, kan have optaget ikke faa