Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
21 Jordoverfladen er altsaa af en dobbelt Natur, idet den deelS vedligeholder det organiske Liv, saavel i Dyre-, som i Plante- riget, deels ophæver den faste Jordskorpes Sammenhæng. Det i Atmosphären i Dampform tilstedeværende Vand forandrer dog Jordoverfladen langt stærkere. Der, hvor Varme- graden i Almindelighed ikke nemer Vandets Frysepunkt, samles mægtige Masser af Snee og Jis, som paa hsie Bjerge og i Nærheden af Polerne have mange Egenskaber fcelles med Jor- dens faste Bestanddele og spille en af de vigtigste Roller i Jordoverfladens Forandringer. Sneelinien, eller Grcendsen for den evige Snee, stiger fom bekjendt jo længere man kommer imod Syd, og den er i Bolivia i Sydamerika 17000 Fod, paa Himalaya imellem 11400 og 15600 Fod, paa Libanon 9000 Fod, i Alperne omtrent 8000, i Skandinavien paa Sneehcetten 5200 og ved Nordkap 2200 Fod over Havets Nivean. Ved Jakutfl under 62° Br. er Jorden bestandig frossen, og der, ligesom ved Mundingen af Mackenziefloden i Nordamerika under 68° Br., hviler om Sommeren den optøede Jordbund paa en bestandig frossen Jord. De mægtige Jis- og Sneemasser, som afsæt- tes ovenfor den nævnte Grcendselinie, ere lagdeelte, og denne Lagdeling, der Udtrykker en Periodicitet i Dannelsen, hidrprende fra de forstjellige Sneefald, gaaer igjennem hele Massen og sam- menknytter disse Dannelser med de af Vandet afsatte Jord- og Steenmasser. Paa de med evig Snee bedækkede Bjerg- kjeder strække disse Jis- og Sneemasser sig fra Toppen igjen- nem Dalene ned til de lavere Regioner. Saadanne strprnlignende Jismasser kaldes paa Island Jp kl er, i Norge Jisbrceer, og i Schweitz Gletschere. De ligne en i sin Bevægelse standset og størknet Vandstrpm, og ligesom ensaadan, bevægede sig fra de hyie Bjerge ned i Dalene og Sletterne og flytte den evige Jis langt Ud over dens sædvanlige Grcendse. Jisbrceernes Bevægelse er ikkun langsom og temmelig forskjellig. Jfplge Iagttagelserne i Schweitz stride de i Lsbet af 24 Timer imel- lem 9*/2 og 16 Tommer frem, men denne Fremflriden finder,