Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

22 idetmindste i en saa betydelig Grad, ikkml Sted om Som- meren. Derimod paastaae Nogle, at de om Vinteren flet ikke bevæge sig, medens Andre have anssrt, som det synes, Utvivl- somme Beviser for en meget langsom Bevægelse. Om Som- meren strpmmer der Ud af Jisbrceernes lavere Deel en lille Bcek, som UdwUnder gjennem en Jishvcelving og medfprer altid et Uklart, meer eller mindre MUddret Vand, der ved rolig Henstand afsætter sine jordagtige Dele. Om Vinteren er denne Strøm næsten aldeles standset, men hist og her vedbliver den dog at flyde, hvilket uben Tvivl maa hidrpre fra Kilder Under Jisbrceerne. Aarsagen til Jisbrceernes fremadskridende Bevægelse er eitbnu ikke med Sikkerhed bekjendt, og de forfljellige Forstere tilskrive denne Kjendsgjerning aldeles forfljellige Aarsager. Agassiz, en Schweitzer-NatUrforster, som med Utrættelig Iver har studeret Gletscherne, antog, at det er Vandets Frysning i overmaade fine Ridser i Jisbrceen, som foranlediger en Udvidelse af de enkelte Dele og derved en Fremflriden i den Retning, hvori Modstanden er mindst.*) Men ikke Uden Grund har man indvendt imod Agassiz, at denne Isens porøse Struktur ikknn finder Sted ncerved Overfladen, hvor Temperaturafvexlinger foranledige den; i det Indre der- imod, hvor Jismassens Varme er uforandret, meget lidt under 0°, sindes disse Ridser enten flet ikke, eller i en hpist Ube- tydelig Grad. Den ældre Mening**) var ben, at Isen gled ned ad et Skraaplan, og sikkert er det, at alle Jts- brceer ligge paa saadanne Skraaplaner, hvis Heldning imod Horizonten dog er overordentlig forskjellig. Imod denne æl- dre Mening har man indvendt, at Skraaplanet i Almindelig- hed har en meget for svag Heldning, til at Tyngden kan drive denne uhyre Jismasse ned ad Planet. En nyere Wndring ved denne Nedglidningstheori beroer paa, at man *) Denne Theori var tidligere fremsat af Charpentier og blev for en Tid tiltraadt af Agassiz. I. **) Sau s sur es Theori. I.