Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

23 har gjort opmærksom paa, at Jisbrceen ikke glider Plan paa Plan, men som et Legeme, der hviler paa Rllller og tildeels flyder t Vand. Forholdet er nemlig saaledes: Jisbrceen tper om Sommeren deels hvor den berører Jordbnnden deels paa Overfladen, men Overfladens smeltede Vand synker igjennem Revner og Sprækker ned til Bunden, hvor det flyder mider hele Jisbrceen og ved dens nedre Ende stram- mer ud som Jpkelaaen. Bed denne Jisbrceens Smeltning ved Bmiden samler der sig altid en stor Mængde Steen, GrUUs og Sand imellem den faste Bjergmasse og Jisbrceen, og om Sommeren er denne Masse gjennemtrcengt af Band, saaledes at det egentlig er dette bevægelige Underlag, hvorpaa og hvormed Jisbrceen glider ned ad Skraaplanet. Den Om- stændighed, at Bræen i hele sin Tykkelse bevæger sig eens- sormigt, og at lodrette Klpfter i Jismassen, Uagtet denne fremskridende Bevægelse, blive ved at vcere lodrette, hentyder ogsaa paa, at Aarsagen ikke Umiddelbart kan gaae ud fra Atmosphceren, men at den egentlig maa virke paa Bunden af denne Jismasse.*) Jisbrceen er altid meer eller mindre bedækket med Steen og Jord, som hidrsre fra en Forstyrrelse af de omgivende Klipper; ogsaa i dens Indre findes lignende Masser og, som allerede anfprt, har den paa Bunden ligeledes mange ftørre eller mindre Brudsthkker. Alle disse Dele fører Jisbrceen med sig ned i Dalen, og da den fortrinsviis tøer ved sin nederste Ende, samles der omsider alt, hvad den fyrer med sig af grovere Dele i Form af en meer eller mindre hpi Vold, den saakaldte Moræne. De finere Dele derimod flyttes af *) Senere har den Anskuelse gjort sig gjeldende, at Jisbrceen ikke er at betragte som et i strengere Forstand fast Legeme, idet Forbes me- ner, at den nærmest maa sammenlignes med en meget seigtflydende Masse, medens Tyndall derimod, og det viftnok med Rette, tæn- ker sig den plastisk, saa at den paa Grund af de overliggende Deles Tryk kan antage en hvilkensomhelft Form og derved rette sig efter Ujevnhederne af den Flave, henover hvilken den glider. I.