Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

24 Bræens Elv ud i Jndsserne og Havet, hvor de afsættes i det roligere Vand og danne nye Lag. I hsie Bredegrader, hvor Jisbrceerne naae ned til Havet, forandres Forholdene betydeligt. Er Kysten brat og Havet dybt, vil den fremadskridende Jismasse skyde sig ud over Fjeldranden, og omsider, naar Vægten af den overhængende Masse bliver for stor, lpsbrhdes og styrte ud i Havet, — Jisblinken kalver, som man siger i Grönland, — hvorfra den da, naar Havet er dybt, vil flyde bort med Strømmene i Form af Jisper og derved flytte Steen og Jord fra Polar- egnene til andre Regioner. Disse flydende Jismasser træf- fes i en stor Deel af Verdenshavet og naae paa den nord- lige Halvkugle ned til 42" Brede, paa den sydlige indtil i Nærheden af det gode Haabs Forbjerg imellem 36 og 39" Brede. Isen har enbmi en anden Virkning, der er ligesaa Ud- bredt paa Jordoverfladen som Isen selv; det er nemlig den Flytning og Adskillelse, som den foranlediger formedelst Van- dets Udvidelse Under Frysningen. Hvor omhyggelig endogsaa Landmanden har renset sin Ager for stprre Steen, vil han snart finde, at der atter er Steen paa Marken, og dette ganske almin- delige Phcenomen hidrører fra Frostens lystende Virkning. Vandet, som omgiver Stenen og gjennemtrcenger Jorden, ud- vider sig ved Frosten og flytter de bevægelige Dele, Steen og Jord, i den Retning, hvori der er mindst Modstand, hvilket her er opad. Med den første Foraarsregn skylles Jorden atter sammen, medens Stenen bliver paa sit Sted, og den flyttes saaledes hver Vinter et, omendskjsndt meget lille Stykke opad. Det er ved denne Virkning, at Jordbunden bliver porps og opnaaer den forhsiede Frugtbarhed, som man i det daglige Liv med Uret tilskriver Jordens Hvile. Paa lignende Maade lys- ner Frosten de yderste Dele af de faste Steenmasser; ved Klin- terne lpsbryder ben store Partier, og det er en velbekjendt