Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

122 RELIGION OG SKOLE. I. den samme Væsensbeskaffenhed, fordi det stadig er en og samme Trang, Religionen er Udtryk for, saa er det den tillige klart, at alle Former, i hvilke en saadan Trang skaffer sig Luft, kun ere midlertidige, i den mest omfattende Betydning Overgangsformer, i Ly af hvilke Trangen lever sit levende Liv og udvikler sig til højere og højere Skikkelser, der med Taknemmelighed erkende, at kun igennem den mindre fuldkomne Sandheds- og Livsform gaar Vejen til den dybere og alsidigere, men ogsaa forstaa, at en Livsforklaring kun staar som den højeste religiøse, saalænge den i sig kan rumme det hele Menneskeliv, som det er blevet udviklet. Den tænker, at saasandt det hele uendelige Liv, Menneskets og Naturens, den enkelte Personligheds og det store Samfunds, skal finde sin klare Fortolkning og sit sammenholdende Baand i et religiøst Liv, saa maa ogsaa dette religiøse Liv søge sig højere Udgangspunkter og et bredere Sandhedsgrundlag, naar det viser sig, at visse Livsproblemer slet ingen Forklaring finde fra det givne Standpunkt, eller naar Livets sikre Erfaring yder Løsninger paa Livsproblemerne, der ikke kunne forliges med den overleverede religiøse Opfattelse. Saaledes bliver Religionen en historisk Magt, der er al historisk Udviklings Skæbne og Lov underkastet, om der end bag det vekslende og foranderlige skjuler sig noget blivende og uforanderligt; der er i Religionen som i de andre historiske Livsytringer stadig nye Muligheder, der dukke op og gøre Krav paa at blive til udviklede og anerkendte Virkeligheder, om end det Fællesskab hersker mellem det gamle og det nye, at Mulighederne stadig ligge indenfor samme Slags Væseners naturlige Omkreds. Den modsatte religiøse Opfattelse bygger det religiøse Liv paa et Spring bort fra og et Brud med Men-