Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGION OG SKOLE. I. 131 herske dens Former og fyldes af dens Indhold. Selve det antikke Sprog blev et Dannelsesmiddel ved den Renhed og Velklang, hvormed dets Perioder slyngede sig i hinanden, og den Klarhed og Anskueligbed, hvormed Tanken prægede sig i Udtrykket, og Maalet blev at lade de forsvundne store Aander ligesom opstaa paa ny i begejstrede Tilhængeres og Efterligneres Skrifter og Tale. Det var en Vej, ad hvilken man fra Trældommen søgte tilbage til Friheden. Og nogenlunde samtidig hermed, i Reformationens Tidsalder, traadte Bibelen som Dannelsesmiddel ind i Livet med fornyet Magt. Katolicismen havde svøbt Religionen ind i sine Dogmeformler og unddraget de troende det levende Spejl, hvori dens Træk stode afmalede. Idet Reformationen satte Bibelen i sit Skjold, vilde den føre den troende tilbage til hans Tros Kilde, en mægtig poetisk Verden aabnede sig for ham, vældige Aander gav i store Fantasibilleder den religiøse Følelse en Form. Fri og villig gav Følelsen sig hen til den beta-gende Højhed og Dybde, Bibelen aandede. Det kom nu an paa ret at lade sig fylde og gennemtrænge af de Livstanker,' der aabenbarede sig deri, Bibelens levende Skikkelser stode igen op af deres Grav. Biblen blev Sandheden, selve den guddommelige Sandhed, hvis enkelte Ord fik Vægt som Vejledning i Livet, som dets faste Støtte og det ene fornødne, og fik Tankegangene og Følelsesformerne støbte i deres Billede. Der laa en Frigørelse og Genfødelse i atter at staa Ansigt til Ansigt med selve de helliges kraftige, enfoldige Ord, med den Renhed og Magt, hvori Tankerne vare brudte frem og Læren født. Dengang kom altsaa den klassiske og den bibelske Oldtid som en Befrielse, og Syslen dermed, Livet deri blev det højeste, fordi de bragte Meng’