Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

130 RELIGION OG SKOLE. I. modsatte Opfattelse staar selve Religionernes og de reli-gionsfrembringende Folkeslags Historie som et Led og en Side af det hele Menneskelivs naturlige Udvikling, og netop fordi i dens Tanker Religionen betegner Høj-demaalet af en given historisk Tilstand, er Udtrykket for Menneskeevnernes højeste Rækkevidde, saa vilde Billedet, som Skolen oprullede af Menneskeslægtens Udviklingsgang, blive .ufuldstændigt og usammenhængende, de forskellige Tiders dybeste Strømninger vilde blive uforklarede og ikke henførte til deres Kilde, en af Kulturkampens stærkeste Løftestænger vilde være unddragen Øjet, om ikke f. Eks. den bibelske Historie toges ind med i Skolens Kundskabskreds, behandlet saa-ledes som Skolens Opgave kræver det. Lad os et Øjeblik se paa den Betydning, den bibelske Historie har haft for den humane Dannelse. Den kan stilles sammen med den klassiske Dannelses. I Renæssancens Tidsalder bragte den romerske og græske Oldtids Skrifter igen en Luftning fra det frie, naturlige Menneskeliv ind i det ældede Europas stivnede eller opløste Former, de sultne Sjæle styrtede over dem som over Manna i en Ørken, og Livets Maal og Glæde blev at vende tilbage til den forsvundne og paa ny aabenbarede Herlighed, Menneskenaturens sande og gyldige Udtryk, i hvilket Sandheden nu én Gang var funden. Med Haabets Begejstring kastede man sig da over de genfundne Skrifter og Skatte, hele det Væv af Smuds og Spindelvæv, Middelalderen havde spundet om de klassiske Tanker og Sprogformer, fejedes bort, og Sproget stod igen rent og ædelt som de Billedstøtter, man gravede op af Jorden. Ikke alene den lærde, men Mennesket som dannet og udviklet Menneske maatte træde ind i denne høje, sandhedsprægede Verden, be-