Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGION OG SKOLE. I. 129 denne Fordybelse og Selvhengivelse, saa at Livets højeste og dets laveste Former falde indenfor den Helhed, i Forhold til hvilken den religiøse Fred er vunden, saa vil ogsaa Skolen ud af sin Gernings mange paa én Gang krydsende og samarbejdende Virksomheder afføde en Religiøsitet, i hvilken det moralske og det intellektuelle Liv smelte sammen til Enhed, og i hvilken Virkeligheden og Menneskesjælen mødes som Forbundsfæller. Det bliver en Religiøsitet, der uden paa noget Punkt at udskille sig i en selvstændig Form eller som en selvstændig Lære dog er allestedsnærværende tilstede, fordi den kun er det højeste Udtryk for den hele Virksomheds Enhed med sig selv og Enhed med Livet. Den kommer ikke til som et Baand at stramme nogen eller som en Byrde at trykke nogen, netop fordi den kun er den Aand, i hvilken alle leve og røres og ere, og fordi den først træder frem for de enkeltes Bevidsthed, naar Sjælene ere forberedte og Øjnene opladte derfor. IV. Religionen træder i sine historiske Skikkelser op knyttet til bestemte historiske Begivenheder. For den ene af de to omtalte religiøse Opfattelser falder det overnaturliges Lys hen over disse Begivenheder, de danne en egen Verden, en hellig Historie i Modsætning til den profane. Men paa det Grundlag kan Skolen ikke optage dem i sig; det vilde fra Skolens Side være et Overgreb øvet mod de umyndige i Aanden, fordi den hellige Historie kun bliver hellig i Kraft af en Personligheds tilkæmpede Tro og ikke kan træde frem med noget alment Krav paa at være det, og Skolen havde jo kun det almene til sin Genstand og sit Middel. Men for den H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I.