Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

128 RELIGION OG SKOLE. I. direkte dens hele Aand og Fremgangsmaade uvilkaarlig kommer til at indeslutte en Protest, fordi den samler al sin Kraft om at udvikle de Evner, hvis væsentlige Betydning denne Religiøsitet fornægte]-; men idet den indrømmer enhver Livsopfattelse, der paa en frugtbar Maade kan udfylde og bære et Menneskeliv, dens Ret, saa siger den: „Familielivet er jo Opdragelsens andet Arnested, hvor Ilden, der brænder og varmer, faar sin Næring fra alle et Hjærtes uvilkaarlige, ureflekterede Tilskyndelser, og hvor Opdragelsen er knyttet til Livets daglige Tilskikkelser og det Sind, de modtages med, og ikke som i Skolen ordnet med en Tankes gennemførte Kunst; der er det netop det, som umiddelbart bor i i Sjælene, der umiddelbart maa give sig til Kende. En Fader staar jo paa Livets egen Grund og den Magt, der aandeligt kan beherske ham, er bindende for ham; men saa beror jo ogsaa hans opdragende Indflydelse paa den naturlige Nødvendighed, med hvilken han bliver sin egen Overbevisnings Talsmand gennem det daglige Livs Ord og Handlinger. Hvad er naturligere, end at han overgiver den religiøse Opfattelse, hvori han har fundet Tryghed og Fred, til sine Børn, for at de kunne bygge videre paa den Grund, han har lagt? Det er jo Livets Vilkaar, at de Forhold og Omgivelser, hvoriblandt et Menneske fødes, bestemme den Kreds af Ideer, fra hvilken dets Udvikling tager sit Udgangspunkt.“ Men hvis man ved Religiøsitet blot forstaar den Aand, i hvilken et Livsindholds spredte Bestanddele sammenflettes til et Hele og med et Hele, og i hvilken den enkelke Personlighed praktisk og teoretisk føler sig baaren af denne Helhed, med Fordybelsen i dens inderste Kærne til stadigt Øjemed og med Selvhævdelsen stadig vunden igennem