Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGION OG SKOLE. I. 127 nu er Skolens Livsnerve netop dens Sammenhæng med det naturlige, historiske Menneskesamfund, der ligger, bagved den som dens Udspring og foran den som dens Maal. Skæres Traaden over, der binder Skolen til det levende Menneskesamfund, saa dør dens egt Liv ud og dens Kraft forødes paa blotte Former og Formler. Og søger den ikke at slaa sine faste Rødder i Barnesjælens naturlige, psykologiske Tilstand for igennem en Forstavelse af dennes lovbundne Udvikling at begrunde sin egen Fremgangsmaade, saa hjemfalder dens Færd til Vilkaarligheden og Tilfældigheden, det af Fornuften hjemlede Baand, der skulde knytte Maal og Midler sammen, brister, og Skolens Arbejde gaar enten saa at sige sporløst igennem Barnets Sjæl uden at plante frugtbare Begyndelser i den og styrke den ved passende Næring, eller den øver Vold mod Barnenaturen ved at lægge Tanker ind i den, for hvis Tilegnelse de naturlige Forudsætninger mangle, saa at Barnets indre Liv faar sin Rod i et andet menneskeligt Væsens Tanker og Følelser, medens Skolen netop skal udvikle Evnen til personligt og selvstændigt at sætte sig i det rette Forhold ti] Virkeligheden. Saa kan da Skolen kun rumme, hvad der har sin Tilknytning i selve Menneskenaturen, og hvad der ad den menneskelige Erfarings Vej kan gøres Rede for. Og deri ligger Dommen over, hvilken af de to beskrevne religiøse Opfattelser Skolen i Kraft af sit Væsen kan optage i sig og indordne sig under. Den Religiøsitet, der hviler paa Bruddet med Menneskenaturen, maa Skolen skyde fra sig som en Sag, den ikke kan magte. Den tillader sig ikke direkte nogen Dom over den, saalænge den ser den udenfor sig og omkring sig som en virksom Livsmagt, om end in-